Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/92

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

72

Mattæos-Evangeliet, 14. Kap.

som spiste, vare omtrent femtusende Mænd foruden Kvinder og Børn. Og strags nødte han sine Disciple til at gaa om Bord og forud for ham at sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne fare. Og da han havde ladet Skarerne fare, gik han op paa et Bjærg for sig selv for at bede. Og da det var blevet Aften, var han der alene.

Men Skibet var allerede midt paa Søen,[1] hvor det arbejdede haardt i Bølgerne, thi Vinden var imod. Og i den fjerde Nattevagt[2] kom han til dem vandrende paa Søen. Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse! og de skrege af Frygt. Men strags talede Jesus til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke! Og Peder svarede ham og sagde: Herre, er det dig, da byd mig at komme til dig paa Vandene[3]. Men han sagde: kom! Og Peder traadte ud af Skibet og vandrede hen ad Vandene for at komme til Jesus. Men da han saa, at Vinden var stærk, blev han bange[4]; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig! Og strags udrakte Jesus Haanden, tog fat paa ham og siger til ham: du lidettroende, hvorfor tvivlede du? Og da de vare stegne ind i Skibet, lagde Vinden sig. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn[5]!

Og da de vare farne over, [6] kom de til Land i Genesaret[7]. Og da Folkene paa det Sted kjendte ham, sendte de Bud ud

  1. V. 24-33: Jesu Vandring paa Søen; smlg. Mk. 6, 47-52; Joh. 6, 16-21.
  2. Jøderne inddelte paa den Tid efter romersk Skik Natten (fra Kl. 6 Aften til Kl. 6 Morgen) i fire "Vagter", hver paa tre Timer (se Mk. 13, 35).
  3. Peder vidste, at han ikke selv var i Stand til at gaa paa Vandet, men han troede, at Jesu Ord var mægtigt til at gjøre det umulige muligt for ham (jfr. Lk. 5, 5 ff.; Joh. 14, 12).
  4. Og dermed slap han Jesu Ord "Kom!" som havde baaret ham over Bølgerne.
  5. Denne Bekjendelse, som hidtil kun havde været udtalt af de urene Aander (8, 29), kommer her første Gang frem paa Disciplenes Læber.
  6. V. 34-36: Jesu Undergjerninger i Genesaret; smlg. Mk. 6, 53-56.
  7. En frugtbar Landstrækning paa Vestkysten af Søen.