Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/93

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

73

Mattæos-Evangeliet, 14. 15. Kap.

i hele Egnen der omkring, og de bragte til ham alle dem, der lede ilde. Og de bade ham, at de ikkun maatte røre ved Fligen af hans Kappe[1]; og alle, som rørte derved, bleve helbredte.

15de Kapitel.

Da kom der fra Jerusalem Farisæere og Skriftkloge[2][3] til Jesus og sagde: hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering[4], thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid? Men han svarede og sagde til dem[5]: hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld? Thi Gud har budet og sagt: "Ær din Fader og Moder!" og: "Hvo som bander Fader eller Moder, skal visselig dø"[6]. Men I sige: den som siger til sin Fader eller Moder: det, hvormed du kunde være hjulpet af mig, skal være Tempelgave! han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder[7]. Og saaledes have I ophævet Guds Lov for eders Overleve-

  1. Se 9, 20.
  2. Kap. 15, 1-20: Farisæernes Renselses-Vedtægter og Jesu Tale derom; smlg. Mk. 7, 1-23.
  3. Det synes, at de udtrykkelig ere komne for at angribe Jesus i hans Hjemstavn for at modarbejde den Indflydelse, han her havde vundet (se 12, 24 Anm.).
  4. De gamles (ɔ: Forfædrenes) Overlevering er den fra Fortidens Skriftlærde mundtlig overleverede Forklaring og Udvikling af Moseloven. hvorved dennes Bud bleve udspundne til Regler for de mindste Enkeltheder. Disse Overleveringer bleve senere, efter Kristi Tid, samlede og opskrevne i "Talmud". En saadan Overlevering, som Farisæerne paa det nøjeste overholdt, var, at man skulde to sine Hænder før Maaltid (se Mk. 7, 3 f.).
  5. I have ingen Ret til at sætte eder til Doms over, at mine Disciple overtræde eders vedtagne Skik, da I paa eders Side gjøre eder skyldige i en langt grovere Overtrædelse af Guds eget Bud (V. 3-6). Eders Overleveringer føre eder kun til en udvortes Gudsdyrkelse, men drager Hjærterne bort fra Gud (V. 7-9).
  6. 2 Mos. 20, 12; 21, 17.
  7. Farisæerne satte den udvortes Gudsdyrkelse over Kjærligheden; Jesus gjør det omvendte (thi al udvortes Gudsdyrkelse skal være et Middel til Kjærlighedens Vækst i Hjærtet); jfr. 5, 23 f.; 12, 7 o. a.