75
Mattæos-Evangeliet, 15. Kap.
de Landemærker, raabte og sagde: Herre, Davids Søn[1], forbarm dig over mig; min Datter plages ilde af en Uaand! Men han svarede hende ikke et Ord. Og hans Disciple kom hen og bade ham og sagde: skil dig af med hende, thi hun raaber efter os[2]. Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de tabte Faar af Israels Hus. Men hun kom og faldt ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig! Men han svarede og sagde: det er ikke smukt at tage Børnenes[3] Brød og kaste det for Smaahunde. Men hun sagde: sandt nok, Herre; thi Smaahundene æde jo af Smulerne fra deres Herres Bord[4]. Da svarede Jesus og sagde til hende: o Kvinde, stor er din Tro; dig ske, som du vil. Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time[5].
Og Jesus gik bort derfra og kom henad til Galilæas[6]
- ↑ d. e. Messias (9, 27; 12, 23). Kvinden havde altsaa hørt om Israels Haab og om Jesu Gjerninger (4, 24).
- ↑ Giv hende, hvad hun beder om, for at blive hende kvit; thi hendes Raab vækker Opsigt (og Jesus vilde her være ukjendt, Mk. 7, 24).
- ↑ Israeliterne vare "Rigets Børn" (8, 12). Skjønt Jesus ofte nok taler haardt til Jøderne ("denne Slægt"), taler han dog hædrende om dem, paa Grund af den Plads, de indtog i Guds Frelses-Raad.
- ↑ Sandt nok, Herre (du har Ret, det er ikke smukt); thi Hundene æde jo (kun) af Smulerne, ikke Brødet selv; men jeg beder jo ogsaa kun om Smuler, jeg vil ikke tage Børnenes Brød.
- ↑ Her og i 8, 13 (Høvedsmandens Tjener) have vi Exempler paa, at Jesus helbredte syge uden at komme i personlig Berørelse med dem, og i begge Tilfælde gjorde han dette paa en Hednings Bøn. Og ligesom begge disse Tegn indeholde et øjensynligt Varsel om, at Israels Gjenstridighed skulde virke, at Frelsen kom til Hedningerne (se 8, 11 ff), saaledes betegne de sikkerlig ogsaa, at den ikke skulde bringes dem af Jesus personlig, men ved hans Ord i Menneskers Mund.
- ↑ V. 29-39: Jesus helbreder mange og bespiser 4000 Mænd; smlg. Mk. 8, 1-10.
lilæa; Indbyggerne der (Fønikerne) vare af kananitisk Æt. Det maa sikkert ikke forstaas saaledes, at Jesus har opholdt sig en Tid her udenfor Jødeland, men saaledes, at han har opholdt sig i den Del af Galilæa, som grænsede til Tyros's og Sidons Egne, maaske for at undgaa Farisæernes Efterstræbelser, dog snarere for at skaffe sine Disciple den Bo og Hvile, som han tidligere forgjæves havde søgt; se Mk. 6, 31 ff.
