Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/11

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Apostelen Pavlus.


Savl, eller Pavlus, som han senere kaldte sig under sin Apostelvirksomhed (se Ap. Gj. 13, 9), var paa mærkelige Maader af Gud bleven udrustet og dygtiggjort til det store Hverv, der blev ham betroet, at være "Apostel for Hedningerne", ɔ: den græsk-romerske Hedningeverden, en Gjerning, hvor hans udmærkede Naturevner, hans klare Tanke, hans stærke Vilje og brændende Aand, kunde komme ret i Brug. Han var født i Tarsos, Hovedstaden i Landskabet Kilikien i det sydøstlige Lilleasien, en By, som i de Dage kappedes med Atén og Alexandria i Ry for græsk Videnskabelighed. Her var der god Lejlighed til at lære det græske Aandsliv at kjende, og der kan ikke være Tvivl om, at Pavlus med Flid har nyttet denne Lejlighed i de Aar, han tilbragte i Tarsos, efter at han var bleven Kristen, og at han har faaet god Brug for denne Kundskab iblandt Grækerne, ligesom den ogsaa kan spores deri, at han flere Gange anfører Ord af græske Forfattere. Hans Fader, som var af Benjamins Stamme, havde romersk Borgerret, der gik i Arv til Sønnen, hvilket paa flere Maader kom ham til Gavn i hans Gjerning overfor Hedningerne; men ellers hørte Faderen til Farisæernes Parti, og han sendte sin Søn i en meget ung Alder til Jerusalem, hvor han blev oplært af den navnkundige Lovlærer, Farisæeren Gamaliel. Derved lærte Savl Israels Lov og Forjættelser nøje at kjende. Desuden havde han lært Teltmageriet, saaledes som det var Skik, at de jødiske Skriftlærde lærte et Haandværk, for om fornødent at kunne ernære sig selv med deres Hænders Gjerning, og dette kom ham senere til Nytte under hans Missionsvirksomhed (se Ap. Gj. 18, 3; 22, 3. 28; 23, 6; 26, 4 f.; Fil. 3, 5 o. a.). — Hvorvidt Pavlus har været gift, vide vi ikke