Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

6

Haabet om i Filipp. 2, 23 f.), og han har derefter foretaget en fjerde Rejse, som, efter hvad vi kunne slutte udaf hine Breve, synes at være gaaet til Kreta, hvor han efterlod Titus til at styre Menigheden, derfra til Lilleasien, hvor han satte Timoteos til Tilsynsmand for Menigheden i Efesos, dernæst til Makedonien og de omliggende Lande (her skrev han det 1ste Brev til Timoteos og Br. til Titus), saa atter til Lilleasiens Vestkyst, og endelig til Korint. Derefter har han muligvis naaet at komme til Spanien, som han længe havde ønsket (Rom. 15, 24); men dette har ialfald kun været et ganske kort Besøg; sandsynligvis er han her atter bleven fængslet og ført til Rom, hvor han i sit Fangenskab skrev 2det Br. til Timoteos. Og her led han saa Martyrdøden Aar 66 eller 67.

Brevet til Romerne.

Paa den Tid, da Pavlus skrev dette Brev, havde Byen Rom omtr. 2 Millioner Indbyggere; og om den end ikke den Gang var saa pragtfuld, som den senere blev, navnlig efter Byens Brand under Nero, stod den dog paa sin Storheds højeste Tinde; allevegne fra i det vældige Rige strømmede baade Mennesker og umaadelige Rigdomme sammen til Hovedstaden. — Naar og af hvem Evangeliet først er blevet forkyndt i Rom, er os aldeles ubekjendt. Allerede dette er tilstrækkeligt til at vise, at ingen Apostel eller anden fremragende Mand i Menigheden har grundlagt Menigheden her; thi det var utænkeligt, at dette skulde være blevet glemt eller uomtalt ved en By, som alles Øjne saaledes hvilede paa, som paa Rom. Og desuden vilde Pavlus i saa Fald ikke have optraadt som Vejleder for Menigheden i Rom, da det var hans Grundsætning, ikke at bygge, hvor en anden havde lagt Grundvolden (se Rom. 15, 20; 2 Kor. 10, 16). Et senere Sagn, hvis første Spor vi finde hos Kirkehistorikeren Evsebios (i 4de Aarh.), fortæller rigtignok, at Ap. Peder skal være kommen til Rom omtr. Aar 42 og derefter have været Biskop der i hele 25 Aar, indtil sin Død, og dette Sagn forsvarer Romerkirken med stor Iver, da det er en Hovedstøtte for dens Lære om, at Paven er Peders Efterfølger og Kristi Statholder paa Jorden. Men det er aldeles uforeneligt med, hvad vi ellers af N. Test. vide om Peders Liv, saavelsom ogsaa