Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/167

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Det andet Brev til Korinterne.

Efter at Pavlus havde afsendt 1ste Korinter-Brev, blev han endnu i nogen Tid i Efesos. Det lader til, at Timoteos ved Omstændigheder, som vi ikke kjende, er bleven hindret i at naa til Korint (se Indl. til 1 Kor., S. 88) og er vendt tilbage til Pavlus i Efesos; thi i 2 Kor. findes ingen som helst Antydning af, at han den Gang havde været der. Derimod havde Pavlus senere sendt sin Medarbejder Titus til Korint, for at han skulde bringe Orden i Menighedens Forhold og dernæst drage tilbage gjennem Makedonien og i Troas møde Pavlus, naar denne havde forladt Efesos. Titus var imidlertid endnu ikke kommen til Troas, da Pavlus kom dertil, og Apostelen drog derfor fuld af Ængstelse videre, over ti Makedonien, hvor han endelig mødte Titus, der ved sine gode Efterretninger om Korinter-Menigheden vendte hans Bekymringer til Glæde (se 2 Kor. 2, 12 f.; 7, 5-7). Pavlus havde især ængstet sig for, at Korinterne skulde have fundet hans forrige Brev for strengt, og at det saaledes skulde have gjort ondt værre; men Titus kunde melde ham, at Brevet havde vakt Flertallet af Menigheden til en oprigtig Anger og Omvendelse (7, 7-11) og havde standset baade Splidagtigheden og de forskjellige andre Udskejelser, som Pavlus i 1 Kor. havde irettesat dem for. Dog var endnu meget, som det ikke skulde være; navnlig var den Utugt, som raadede blandt Hedningerne, endnu langt fra at være udryddet af Menigheden (12, 20. 21); og derhos var der opstaaet en bestemt Modstand imod Pavlus, idet den jødekristelige Retning, der vilde tage Moseloven med ind i Kristenlivet, og som Pavlus næsten allevegne havde eller fik at kæmpe imod, nu ogsaa var traadt op imod ham i Korint. Denne Retning har sikkerlig alt i Spiren været til Stede hos dem, der tidligere havde kaldt sig