Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/228

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

218

Pavlus's Brev til Galaterne, 3. Kap.

langt fra. Var der nemlig[1] givet en Lov, som mægtede at levendegjøre, da vilde Retfærdigheden virkelig være udaf Lov; men Skriften har tværtimod indesluttet alt under Synd, for at[2] Forjættelsen udaf Jesu Kristi Tro skulde gives til dem, som tro[3]. Men førend Troen kom[4], holdtes vi under Lovs Bevogtning indelukte til den fremtidige Tro, som skulde aabenbares[5]. Altsaa er Loven bleven vor Opdrager til Kristus, for at vi skulde retfærdiggjøres udaf Tro; men efter at Troen er kommen, ere vi ikke længer under Opdrager[6]. Thi alle ere I Guds Sønner ved Troen, i Kristus Jesus[7];

    Men Gud (som gav Forjættelsen) er én, ɔ: er ene om baade at give og at opfylde den, og han er altid enig med sig selv, den uforanderlige og trofaste, som vil opfylde sin Forjættelse, selv om Mennesker ere utro og derfor gaa glip af den; jfr. Rom. 3, 3 f.; 9, 6; 11, 29.

  1. Loven er altsaa (V. 19. 20) forskjellig fra og staar lavere end Forjættelserne; men staar den derfor i Modstrid med dem? Nej. Dette vilde den nemlig kun gjøre, hvis en Lov kunde levendegjøre, give Mennesket det evige Livs Kraft til at opfylde den (da vilde den nemlig kunne træde i Guds Naades Sted); men (V. 22) det kan Moseloven ikke (den slaar tværtimod ihjel, 2 Kor. 3, 6); thi Skriften (det Gl. Test., som hviler paa Loven; se Rom. 3, 10-19; jfr. 11, 32) har indesluttet alt under Synd, godtgjort, at alle ere Syndere, saa de ikke kunne undslippe denne Kjendelse.
  2. Syndserkjendelsen og Følelsen af vor Afmagt overfor Synden er det nødvendige Gjennemgangsled til Retfærdiggjørelsen; se 2, 19.
  3. Forjættelsen (ɔ: det forjættede, den forjættede Naade) kan ikke vindes eller fortjenes "udaf Lov" (V. 21), ved Lovs-Gjerninger, men skal gives de troende udaf Kristi Tro, ɔ: Kristi Ord, som vi tro, er den Kilde, hvoraf de som tro, øse den forjættede Naade; se Rom. 3, 22 Anm.
  4. Der har været troende Mennesker før Kristus, ogsaa under Loven; men først da Jesus Kristus havde fuldbragt sin Frelsergjerning, kom og aabenbaredes Troen (den kristne Tro, Troens Ord, Ap. Gj. 6, 7 ; Rom. 10, 8).
  5. Loven holdt Israel under stadig Opsigt og Bevogtning, for at de ikke skulde komme bort fra Forjættelsen og dermed ogsaa holdes borte fra Troen, naar den blev aabenbaret.
  6. Naar den, der er under Opdrager (den "umyndige", 4, 3), har naaet det Maal, han opdroges til, er Opdragerens Hverv endt (Rom. 10, 4).
  7. I alle (baade Hedninge- og Jøde-Kristne) ere Guds Sønner (ɔ: ikke længer under Bevogtning og i Trældom, men frie; se 4, 7), og dette bleve I ved Troen og i Kristus, fordi I (V. 27), da I bleve døbte til Kristus (ind i ham, Rom. 6, 3), hvorved I fik Magt til saadan Tro, bleve