224
Pavlus's Brev til Galaterne, 4. 5. Kap.
som ikke føder! bryd ud og raab, du som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som haver Manden". Men I, Brødre, ere Forjættelses-Børn i Lighed med Isak[1]. Dog, ligesom han, der var avlet paa kjødelig Vis, fordum forfulgte ham, der var avlet paa aandelig Vis, saaledes ogsaa nu[2]. Men hvad siger Skriften? "Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde tage Arv med den frie Kvindes Søn[3]". Derfor, Brødre, ere vi ikke Børn af en Tjenestekvinde, men af den frie Kvinde.
5te Kapitel.
Til Friheden har Kristus frigjort os;[4] staar derfor fast, og lader eder ikke atter spænde i Trældoms Aag. Se, jeg Pavlus siger eder, at dersom I lade eder omskære, gavner Kristus eder intet[5]. Og jeg vidner atter for ethvert Menne-
- ↑ Se Rom. 9, 9. Istedenfor Men I, læse andre: Men vi.
- ↑ 1 Mos. 21, 9. Næsten alle Forfølgelser i den første Tid udgik jo fra Jøderne; men Følgen deraf blev ogsaa, at de "bleve uddrevne", ɔ: gik glip af Guds Rige. Se Ap. Gj. 13—18 Kap. Dette indeholder en alvorlig Advarsel for dem, der vilde være under Loven.
- ↑ Dette var Saras Ord, som derefter stadfæstedes af Herren; se 1 Mos. 21, 10, 12. Jfr. Joh. 8, 35.
- ↑ Tredje Afsnit, Kap. 5. 1—6, 10: Formaninger. Staar fast i den kristelige Frihed; at lade sig omskære er at give sig under Loven og at gaa glip af Frelsen i Kristus, som kun vindes ved Troen (5, 1-6). At I ere blevne lokkede dertil, er ikke fra Gud, men den der forvirrer eder, skal faa sin Dom (V. 7-12). Thi I bleve kaldede til Frihed, og den viser sig i Kjærligheden (V. 13-15). Altsaa: vandrer i Aanden, saa ere I fri fra Kjødets og Lovens Trældom (V. 16-26).
- ↑ Dersom I optage Omskærelsen som nødvendig til Frelse ved Siden af Troen paa Kristus, saa sætte I Loven i Steden for Kristus, og saa gavner Kristus eder intet. Thi Omskærelsen er ikke en
den Gang var forskudt af Herren og derfor ufrugtbar og enlig, og han varsler, at denne Menighed dog skulde faa mange flere Børn end den første, nemlig naar den Frelse var fuldbragt, som omtales i Es. 53 (at Messias skulde lide for Synderne), og til hvilken Udfrielsen af Udlændigheden var det første Skridt. Hvad der forjættes denne "enlige Kvinde", opfyldes altsaa først paa den kristne Menighed.
