Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/239

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

229

Pavlus's Brev til Galaterne, 6. Kap.

Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til den anden[1]. Thi hver skal bære sin egen Byrde[2]. Men den som undervises i Ordet, bør holde Fællesskab om alt godt med den, som underviser ham[3]. Farer ikke vild[4]; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det samme skal han og høste[5]. Thi hvo som saar i sit Kjød, skal af Kjødet høste Forkrænkelighed, og hvo som saar i Aanden, skal af Aanden høste evigt Liv[6]. Men lader os ikke blive trætte af at gjøre, hvad godt er; thi vi skulle høste i sin Tid, naar vi ikke give tabt. Altsaa lader os da, efter som vi have Lejlighed, gjøre det gode mod alle, men mest imod Troens Husfæller[7].


    han ikke skulde kunne lide med dem; thi han er intet i sig selv (1 Kor. 4, 7).

  1. ↑ d. e. ikke ved at sammenligne sig med den anden.
  2. ↑ Ingen kan vælte sin egen Byrde (eller: sit eget Læs, sit Ansvar) af sig ved at sammenligne sig med andre; jfr. Rom. 14, 12.
  3. ↑ Saaledes at den der undervises, ikke alene bør meddele sin Lærer af, hvad timelig godt han har (til hans Underhold; jfr. 1 Kor. 9, 7-14), men tillige, at han bør beflitte sig paa (ved Lærvillighed) at blive fælles med Læreren om de aandelige Goder, denne har at meddele ham.
  4. ↑ I V. 7-10 slutter Ap. sin Formaning om at bruge Friheden ret, ved at paaminde om, at vort Levned her og Maalet, vi naa, er sammenknyttet som Sæd og Høst: vort Levned er som en Udsæd for Fremtiden, derfor gjælder det om, hvad Sæd vi saa, og hvad Jordbund vi saa i, ɔ: hvad der er vort Øjemed med vor Færd, og hvoraf vi vente dennes Frugt (vor Livslykke), og dernæst om, at vi holde ud i Tjenesten.
  5. ↑ Den der mener at kunne gjøre, hvad han lyster, uden Hensyn til hvad Gud vil, han spotter Gud. Men de beske Frugter deraf ville komme med aandelig Naturnødvendighed, som Høst efter Udsæd.
  6. ↑ Det som Mennesket saar, er hans Levneds og Gjernings Øjemed, og dette vil altid svare til Jordbunden, hvori det nedlægges, ɔ: til det, hvoraf man venter Opnaaelsen af sit Øjemed. Den hvis Øjemed er at tilfredsstille sig selv, saar i sit Kjød (jfr. 5, 19 Anm.), og han høster Forkrænkelighed, hans Livskraft og Livsglæde visner og dør bort (se Rom. 8, 6. 13). Men den, hvis Øjemed det er at lade sig føre af den Hellig-Aand (5, 16. 18) ved at leve i Guds Naades Ord, han saar i Aanden, der giver ham som Frugt evigt Liv i Gud.
  7. ↑ De som ved Troen have Hus fælles med os, vore Trosfæller (eller maaske: de som høre Troen til). — Jfr. 1 Tess. 5, 15.
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_II.djvu/239&oldid=64985"