Brevet til Filippierne.
Filippi var en ret anselig By i den østligste Del af Makedonien, ikke langt fra Ægæerhavets Kyst. Den var den første By i Evropa, hvor Pavlus forkyndte Evangeliet og grundlagde en Menighed. Han kom nemlig dertil paa sin anden Missionsrejse i Forening med Silas, ogsaa ledsaget af Timoteos og Lukas (omtr. Aar 52; se Ap. Gj. 16, 12-40); og da han nogen Tid efter blev nødt til at forlade Byen, havde han grundlagt en blomstrende Menighed, som han ved sin Bortrejse sandsynligvis betroede til Lukas's Omsorg (se Ap. Gj. 16, 40 Anm.). Ogsaa paa sin tredje Rejse gjæstede han Filippi (Ap. Gj. 20, 1. 6). Mellem ham og Menigheden her var der et særlig tillidsfuldt Kjærlighedsforhold, hvilket fremgaar deraf, at medens Pavlus, ellers ikke vilde tage mod Underhold af de Menigheder, han virkede i (se 1 Kor. 9, 14 ff.). saa tog han ikke i Betænkning at modtage Understøttelse af Filippier-Menigheden, lige fra første Færd af (Fil. 4, 15. 16). Og en saadan Understøttelse derfra var ogsaa den nærmeste Anledning til det nærværende Brev. Det er skrevet under Pavlus's toaarige Fangenskab i Rom, uden al Tvivl mod Slutningen deraf (henimod Aar 64; se 1, 7. 13. 14; 2, 24; 4, 22). Filippierne havde sendt den fangne Apostel en Gave, som blev overbragt af Epafroditos, en vel anset Mand og Evangeliets Tjener i deres Kreds (2, 25; 4, 18). Denne Sendelse havde været Apostelen til stor Glæde, fordi han deri saa et Vidnesbyrd om deres Kjærlighed til ham og deres Iver for Evangeliet. Og da Epafrodit rejste til-
