263
bage, gav han ham dette Brev med, hvori han ikke alene tolker sin Tak for deres Gave, men især sin inderlige Glæde over Menigheden i det hele. Det er ikke et egentligt Lærebrev, som Apostelens Breve ellers pleje at være, men snarere at kalde et faderligt Vennebrev, hvis Indhold er Meddelelser og Paamindelser til fuldtro Venner og Børn.
Efter en Hilsen med Tak og Bøn til Gud for Menigheden (Kap. 1, 1-11), melder han dem den baade for ham og dem glædelige Tidende, at hans Fangenskab har tjent til Evangeliets Fremme, og han er vis paa, at hvorledes det end skal ende for ham, skal det blive ham til Frelse og til fælles Glæde for ham og dem, naar de kun stride og vandre i Enighed og Ydmyghed efter Kristi Forbillede (Kap. 1, 12—2, 18). Efter en Meddelelse om Timoteos's og Epafrodits Sendelse til Filippi, og om at han haaber selv snart at komme efter (2, 19-30), paaminder han dem om at være glade i Herren, og ligesom han selv ser det som sin Opgave, nu da han er retfærdiggjort ved Troen, uafbrudt at stræbe fremad mod det himmelske Maal, saaledes skulle ogsaa de gjøre (Kap. 3). Hertil føjer han flere enkelte Formaninger og Paamindelser, som sigte til at fremme deres Glæde i Herren (Kap. 4, 1-9), og slutter med at tolke sin hjærtelige Glæde over Menighedens tilsendte Gave (4, 10-20), samt Slutningshilsener (4, 21-23).
