Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/289

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Brevet til Kolossenserne.


Kolossæ var en By i Landskabet Frygien i det vestlige Lilleasien, nogle og tyve Mile Øst for Efesos. Den laa i en frugtbar Dal ved Floden Lykos, omtrent to Mil Øst for Byerne Laodikea og Hierapolis, der laa hver paa sin Side af samme Flod. Menigheden i Kolossæ var ikke grundet af Pavlus (se Kol. 2, 1), men af en af hans Medarbejdere, Kolossenseren Epafras, som rimeligvis ogsaa havde grundet Menighederne i Laodikea og Hierapolis (se Kol. 1, 7; 4, 12. 13), uden al Tvivl i den Tid, da Pavlus opholdt sig i Efesos, og da Evangeliet derfra udbredtes over hele "Asien" (se Indl. til Efes. S. 232). Denne Epafras havde, medens Pavlus sad fangen i Rom (1, 24; 4, 3. 18), bragt ham glædelige Efterretninger om Menighedens Fremgang, men tillige havde han meldt ham om en betænkelig Vranglære, der var kommen op iblandt Koloss. og truede med at føre dem bort fra den rette Troens Enfold. Af de Antydninger, som Brevet indeholder, se vi, at den vilde føre en Blanding af Jødedom og hedensk Filosofi ind i Kristendommen; den er et af de første Spor af den Vranglære, som under Navn af Gnostikisme bredte sig trindt om i Menighederne fra Slutningen af Apostlenes Dage af og nogle Hundredaar derefter.

Der var i de Dage næsten allevegne i Romerriget en dyb Følelse af, at Hedenskabets mange Religioner ikke kunde tilfredsstille Menneskets Aand; og især i det østlige Romerrige var der mange, som hengav sig til Grublerier over Tilværelsens Gaader, over det guddommelige og det menneskelige og disses indbyrdes