280
Forhold, over Verdens Tilblivelse, over Aandeverdenen og det onde i Verden. De søgte i de forskjellige Religioner, ogsaa i Jødedommen, den sande "Viden" herom, som laa til Grund for alle Religioner. Og da nu Kristendommen traadte frem med sit langt dybere Aandsindhold, var det naturligt, at slige søgende og grublende Mennesker ogsaa toge den med i deres Tænkning, eller sluttede sig dertil, for saaledes at finde, hvad de søgte. Men mange af dem optog Kristendommen kun som en Række nye Lærdomme og Sandheder, som de søgte at tillempe og forene med deres egne tidligere Tanker. Og deraf opstod de mange gnostiske Kjætterier, der, trods alle indbyrdes Forskjelligheder, alle vare enige om at sætte deres egen "Viden" ("Gnostiker" betyder: en vidende, en Erkjender), en Blanding af hedenske, jødiske og kristelige Tanker, istedenfor den kristne Tro; derved søgte de at naa til den Tanke, der laa til Grund for al Religion, og ved den op til Gud selv. Men denne Viden var ikke tilgængelig for den store Hob af de Kristne ("de sjælelige"); disse maatte nøjes med Troen; der var kun en lille Kreds af "aandelige og fuldvoksne", som kunde eje denne Viden. De grundede den gjærne paa hemmelige "Overleveringer" fra Fortiden, baade fra Hedninger og Jøder (jfr. Kol. 2, 8). Især synes de tidligste Gnostikere at have hentet slige Overleveringer fra Essæerne, en ejendommelig jødisk Sekt, hvis Medlemmer udgjorde et Broderskab, der levede for mystiske Grublerier, mest over Aandeverdenen, med streng Overholdelse af Moselovens Ceremonier, som Symboler paa den aandelige Fuldkommenhed, og med Afholdenhed fra Kjødspiser og Vin og saavidt muligt fra Ægteskab. — Gnostikernes "Viden" drejede sig mest om Spørgsmaalene om Forholdet mellem Gud og Verden, om Verdens og især om det ondes Tilblivelse. Med Hensyn hertil vare de alle væsentlig enige om, at Verden ikke var skabt af Gud; Stoffet ("Materien"), hvoraf Verden bestaar, var lige evigt med Gud; fra ham var der "udstrømmet" en Række eller flere Rækker af "Æoner", Aandevæsener med forskjellig Grad af Fuldkommenhed; disse forestillede de sig nærmest som en Slags Engle, men egentlig vare de Udtryk for de forskjellige Ideer, som man tænkte sig liggende til Grund for Tilværelsen. Et af disse Væsener havde da ordnet eller dannet den livløse Stofmasse til den Verden, som vi
