303
Pavlus's første Brev til Tessalonikerne, 1. Kap.
gelse[1], efterdi vort Evangelium kom ikke til eder i Tale alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbevisning[2], alt som I vide, hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld[3]. Og I have stræbt at ligne os, ja Herren, idet I toge imod Ordet under megen Trængsel med den Hellig-Aands Glæde[4], saa at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i Makedonien og i Akaja[5]. Thi ud fra eder har Herrens Ord runget, ikke alene i Makedonien og Akaja, men allevegne er eders Tro paa Gud kommen ud, saa at vi ikke have behov at tale derom[6]. Thi de fortælle selv om os, hvordan en Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud[7] og vente paa hans Søn fra Himlene[8], hvem han oprejste fra de døde, Jesus, som frier os fra den kommende Vrede[9].
- ↑ d. e. thi vi vide, at I ere udvalgte af Gud, og at det derfor er ham, vi have at takke for eders Tro, Kjærlighed og Haab, fordi den er Frugt af hans udvælgende Naade, som I ved eders Kaldelse ved Evangeliet fik Del i (jfr. 1 Kor. 1, 26 f.).
- ↑ V. 5-7 viser, hvorfor Ap. kan være vis paa, at de høre til Guds udvalgte, nemlig efterdi det var den Hellig-Aand, som baade gav hans Prædiken sin Kraft, saa han kunde tale i fuld Overbevisning (jfr. 1 Kor 2, 4 f.), og som (V. 6) gjorde Tess. saa glade ved Evangeliet, at de. modtoge det, trods al Trængsel.
- ↑ Vi søgte ikke vort eget, men eders Frelse.
- ↑ Det er den Hellig-Aand, som virker Glæden over Evangeliet (jfr. Ap. Gj. 8, 8; Rom. 14, 17 o. a.); thi dette byder ikke jordisk Fordel.
- ↑ Akaja, ɔ: hele Grækenland, Ap. Gj. 18, 12.
- ↑ Herrens Ord har runget (som Klangen af en Basun e. lign.), dels til Styrkelse for de troende, dels til at berede Vej hos dem, der endnu ikke havde hørt Ordet. — Fordi Tessalonika stod i saa livligt Handelssamkvem til alle Sider, kunde Menighedens Tro snart komme ud, blive bekjendt, saaledes at Ap. ikke behøvede at tale, fortælle derom.
- ↑ Heraf fremgaar, at den aldeles overvejende Del af den tessaloniske Menighed var Hedningekristne; jfr. Ap. Gj. 17, 4.
- ↑ Jfr. Fil. 3, 20.
- ↑ Jesu Opstandelse fremhæves som Beviset paa, at han er Guds Søn og Frelseren (Ap. Gj. 17. 31; Rom. 1, 4 o. a.). Den kommende Vrede er ikke alene den tilkommende, som skal aabenbares paa Dommens Dag, men ogsaa den, der alt nu kommer over de gjenstridige; se Ef. 5, 6. — V. 9-10 minder mærkelig om Grundtanken i Pavlus's Prædiken i Atén, Ap. Gj. 17, 22-31.
