Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/317

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

307

Pavlus's første Brev til Tessalonikerne, 3. Kap.

Broder og Guds Tjener[1] i Kristi Evangelium, for at han skulde styrke eder og formane eder om eders Tro, til at ingen skulde blive vaklende under disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte[2]. Thi ogsaa den Gang vi vare hos eder, sagde vi eder forud, at Trængsler forestaa os, som det jo ogsaa er sket, og som I vide. Derfor sendte ogsaa jeg Bud, da jeg ikke længer kunde holde det ud, for at faa Underretning om eders Tro, om Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje gaa til Spilde. Men nu, da Timoteos er kommen til os fra eder[3] og har bragt os det gode Budskab om eders Tro og Kjærlighed[4], og om at I stadig have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesaa vel som vi efter eder, saa ere vi derved, Brødre, blevne trøstede over eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro; thi nu leve vi[5], naar I staa fast i Herren. Thi hvilken Taksigelse kunne vi give Gud til Gjengjæld for eder, for al den Glæde, hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Aasyn, idet vi Nat og Dag paa det indstændigste bede om, at vi maa se eders Ansigt og raade Bod paa, hvad der fattes eders Tro.

Men han selv, vor Gud og Fader og vor Herre Jesus, jævne vor Vej til eder[6]; og eder gjøre Herren rige og overstrømmende i Kjærligheden til hverandre og til alle, ligesaa vel som vi have den til eder, saa at han styrker eders Hjærter

    Pavlus i Korint. Her se vi imidlertid, at Timoteos var kommen til Atén, og derfra (ventelig strags efter) var bleven sendt til Tessalonika.

  1. Andre læse: Guds Medarbejder (jfr. 1 Kor. 3, 9). At Ap. giver ham disse ærefulde Tilnavne, skjønt Tess. kjendte ham saa godt, sker formodentlig for at stadfæste alt, hvad Timoteos ved dette Besøg havde talt i Tessalonika.
  2. Jfr. Ap. Gj. 14, 22; Rom. 8, 17 o. a.
  3. Se Ap. Gj. 18, 5.
  4. Jfr. 1, 3. Deres Ihukommelse af og Længsel efter Pavlus viste, at Fjendernes Bagvaskelser af ham ikke havde slaaet Rod hos dem.
  5. d. e. nu føle vi den fulde Livskraft. Denne viser sig i den overstrømmende Taksigelse, V. 9.
  6. Jævne vor Vej, ɔ: bortrydde Hindringerne for vort Komme (se 2, 18). Man kan ogsaa oversætte: styre vor Vej.