Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/320

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

310

Pavlus's første Brev til Tessalonikerne, 4. Kap.

Hensyn til dem, der sove hen, for at I ikke skulle sørge ligesaa vel som de andre, der ikke have Haab[1]. Saa sandt vi nemlig tro, at Jesus døde og opstod, saa sandt skal ogsaa Gud ved Jesus føre de hensovede frem med ham[2]. Thi dette sige vi eder med et Ord af Herren, at vi levende, som ere tilbage ved Herrens Tilkomst, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede[3], efterdi Herren selv skal fare ned fra Himlen med et Opraab, med Overengels Røst og med Guds Basun[4],

    sammen med Herren (4, 13-18). Men da selve Herrens Dag skal komme uventet for den trygge Verden (Kap. 5, 1-3), bør I, som ere Lysets Børn, være aarvaagne i Troen, Kjærligheden og Haabet (V. 4-11).

  1. Tess. Synes af have ventet, at alle dalevende Kristne skulde opleve Herrens Tilkomst og saaledes gaa ind i hans Herlighedsrige ("Tusendaarsriget", Aab. 20, 4 f.). Da der nu indtraf Dødsfald iblandt dem, ere de blevne bedrøvede for, at disse skulde gaa glip af Delagtigheden heri (og først opstaa i den endelige, sidste Opstandelse paa Dommens Dag, 1 Kor. 15, 24), altsaa at deres Død var et Tab for dem. Og saaledes blev Tess.s Sorg her af lignende Art som de andres, ɔ: Hedningernes, som ikke havde Haab, fordi de levede uden Gud, i og for Verden (Ef. 2, 12), og som derfor vel maatte sørge over de døde, da disse jo mistede alt, hvad der efter deres Mening var værd at leve for. Derfor oplyser Ap. dem nu om, at de Kristne, som sove hen (som efterhaanden dø), ikke skulle tabe noget derved, men opstaa, førend de, der opleve Kristi Tilkomst, faa Del i Herlighedsriget; se V. 15-17.
  2. Vor Opstandelse grunder sig paa, at Jesus, det sande Menneske. den anden Adam, døde og opstod, thi derved overvandt han Synden og Døden for os, som tro paa ham; og derfor, saa sandt vi tro, at Jesus døde og opstod, er det ogsaa vist for os, at Gud ved Jesus (i Kraft af vort Livssamfund med ham, 1 Kor. 15, 21, — eller maaske: ved Jesu "Opraab" og Røst, V. 16; Joh. 5, 28) vil føre de hensovede frem til at være sammen med ham (V. 17).
  3. Dette ligger i Herrens Ord, Mt. 24, 31, at "alle de udvalgte" skulle hjemsamles ved hans Tilkomst; men det er ikke muligt at afgjøre, om det er dette Ord, Ap. her sigter til, eller et bestemtere, som han har kjendt af mundtlig Overlevering (jfr. Ap. Gj. 20, 35), eller faaet ved en umiddelbar Aabenbaring (jfr. Gal. 1, 12; Ef. 3, 3 o. a).
  4. Et Opraab, ɔ: Kommandoraab, som skal samle Herrens Hær, de "udvalgte". Af Mt. 24, 31 (jfr. 13, 41; 16, 27; 2 Tess. 1, 7) se vi, at disse skulle samles af Englene, som Herren udsender; det er derfor troligt, at de følgende Ord: med Overengels Røst, skulle udsige, at Opraabet bringes ved denne Overengel (ɔ: Høvding for en Skare eller