361
saaledes vel være muligt, at Pavlus ved den Lejlighed selv har grundlagt disse Menigheder; men da Brevet viser, at ogsaa gnostiske Vranglærere af samme Art, som de, der omtales i 1 og 2 Timot., allerede havde faaet Indpas i Menighederne, maa der sikkerlig være forløbet en længere Tid efter disses Stiftelse, og det er derfor langt sandsynligere, at Evangeliet tidligere er blevet forkyndt paa Øen, formodentlig under Pavlus's toaarige Fangenskab i Rom, af en af hans Disciple, og at det har været Efterretningen herom, der har bragt Apostelen til at drage til Kreta strags, efter at han havde faaet sin Frihed.
Det nærværende Brev giver Titus Forskrifter og Formaninger for hans Gjerning som Kreter-Menighedernes Styrer. Det maa være skrevet omtrent samtidig med 1 Timot., som det har stor Lighed med, dog uden Tvivl noget tidligere, sandsynlig i Sommeren Aar 65. Efter en Hilsen minder Ap. Titus om, at han i hver By skal indsætte Ældste, som navnlig maatte være dygtige til at belære, hvilket var nødvendigt for de mange Vranglæreres Skyld (Kap. 1); han giver ham Forskrifter om, hvorledes han skal formane Menighedsmedlemmerne i deres forskjellige Kaar og Forhold til et kristeligt Levned, stemmende med den rige Naade, de have faaet Del i; derimod skal han sky Vranglærerne (Kap. 2, 1—3, 11). Endelig sluttes der med nogle personlige Meddelelser (Kap. 3, 12-15).
