Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/441

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

431

"Parti" (en Sekt), der troede, at Jesus af Nasaret var Messias, hvorfor de kaldte dem "Nasaræernes Parti" (Ap. Gj. 24, 5. 14). Bruddet skete for de egentlige hebraiske Kristnes Vedkommende først efter Jerusalems Ødelæggelse, og udenfor Jødeland i Almindelighed først, naar Hedningerne bleve optagne i Menigheden. Men dette var endnu ikke Tilfældet i de Menigheder, som dette Brev er skrevet til; har der været fødte Hedninger i dem, saa have disse ialfald været i saa forsvindende Mindretal, at der her slet ikke tages Hensyn til dem. Dette viser, at Brevet er skrevet i en meget tidlig Tid, sandsynlig mellem Aar 44—50, inden Pavlus's Missionsvirksomhed blandt Hedningerne endnu var bleven bekjendt i Jerusalem. Dette Brev bliver saaledes det ældste Skrift i N. Test.

Det fremgaar af Brevet, at Menighederne i Adspredelsen vare stedte i mangehaande "Fristelser", Trængsler for deres Tros Skyld, hvorved denne anfegtedes. Det var ikke egentlige Forfølgelser, men alskens Plagerier, som især voldtes dem af deres rige Landsmænd (se 2, 6. 7). Og Jakob vil nu ved sit Brev styrke dem til at holde ud og formane dem til at lægge deres Tro for Dagen i et Levned, som det sømmer sig for Guds Børn. Hans Tankegang er her helt gjennemvævet med Udtryk og Tanker hentede fra Gl. Test., uden at dette ligefrem citeres (ialfald kun 2 Gange), netop som det maatte ventes, naar en Mand som Jakob skriver til Jødekristne; ligeledes klinger ogsaa Jesu Bjærgprædiken stadig igjen i hans Formaninger. — Han begynder med at formane Læserne til Frimodighed under deres Fristelser og til, da Gud har født dem ved sit Sandhedsord, stadig at modtage dette Ord til deres Sjæles Frelse, men saaledes, at de i deres Levned efterleve det (Kap. 1). Denne sidste Paamindelse udføres nøjere i det øvrige Brev, hvor han formaner dem til at lægge deres Tro for Dagen ved ikke at anse Personer, men vise Kjærlighed; kun da fører Troen dem til Retfærdighed for Gud (Kap. 2); han advarer dem mod Tungens Synder og formaner til Visdom og Sagtmodighed (Kap. 3); advarer mod verdslig Nydelsessyge og Forretningstravlhed og formaner til Ydmyghed og taalmodig Forventning af Herrens Tilkomst (Kap. 4, 1—5, 12), hvortil endelig føjes nogle Slutningsformaninger (Kap. 5, 13-20).

Jakobs Brev hører til de Skrifter i N. T., om hvis kanoniske