Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/443

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Jakobs Brev.


1ste Kapitel.[1]

Jakob, Guds og Herrens Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen[2].

Agter det for idel Glæde, mine Brødre, naar I stedes i mangehaande Fristelser[3], idet I vide, at eders fuldprøvede Tro virker Udholdenhed[4]. Men[5] Udholdenheden bør have

  1. Kap. 1: Efter en Hilsen til Læserne (V. 1) formaner Jak. dem til at glæde sig over de Prøvelser, de ere stedte i, thi derved skulle de lære den Udholdenhed i Troen, hvorved de vinde Livets Sejerskrans. Den Visdom, de trænge til under Prøvelserne, skulle de bede Gud om, og iøvrigt sætte al deres Ære i at være Guds Børn (V. 2-12). Men ingen maa give Gud Skylden for, at han fristes til Synd; thi Fristelsen udspringer af hans egen onde Lyst, men kun gode Gaver komme fra Gud, ham som ved sit Ord har født os til sine Børn (V. 13-18) Derfor skulle I stadig modtage dette Ord (V. 19-21); men skal Ordet vise sin frelsende Kraft i eder, maa I ej alene høre, men efterleve det (V. 22-27).
  2. Se Indledn. S. 430.
  3. Fristelser, ɔ: Prøvelser, saadanne Trængsler, hvorved deres Tro sættes paa Prøve; se V. 3.
  4. d. e. naar eders Tro staar sin Prøve i de enkelte Fristelser, virker den Udholdenhed, som er Betingelse for at vinde Livets Sejerskrans, V. 12; jfr. Rom. 5, 3. 4; 1 Ped. 1, 7. Man kan ogsaa oversætte: eders Prøvelse i Troen.
  5. Inden Jak. afslutter, hvad han har at sige om Prøvelserne ("hvilket først sker i V. 12), indskyder han nu nogle Formaninger, 1) om Udholdenheden i det kristelige Levned (V. 4), 2) om Visdommen til at føre dette (V. 5-8), og 3) om det rette kristelige Syn paa de timelige Kaar (V. 9-11).