Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/444

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

434

Jakobs Brev, 1. Kap.

fuldkommen Gjerning[1], for at I maa være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget. Men om nogen af eder fattes Visdom[2], da bede han derom til Gud, som giver alle rundhaandet og uden Bebrejdelser[3], saa skal den gives ham. Men han skal bede i Tro[4], uden at tvivle; thi den som tvivler, ligner en Bølge paa Hav, der drives og tumles af Vinden. Ikke maa det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren, en tvesindet Mand som han er, ustadig i alle sine Veje[5]. Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed[6], og den rige af sin Ringhed, thi han skal forgaa som Græssets Blomst[7]. Thi Solen gaar op med

  1. Udholdenheden bør have (til den maa nødvendig høre) Gjerning, ɔ: et Levned, som er fuldkomment, i alle Stykker helt bestemmes ved Troen paa Guds Faderlighed i Kristus, jfr. Mt. 5, 48. Hele det øvrige Brev kan tages som en nærmere Paavisning af denne "Fuldkommenhed".
  2. Til at kunne klare sig under Prøvelserne hører Visdom (jfr. 3, 17; Ef. 5, 15), ɔ: Indsigt i Guds Vilje og i hans Førelser af Mennesket, men en praktisk Indsigt, uadskillelig fra Villigheden til at efterleve Guds Vilje.
  3. Gud gjør ikke den bedende Bebrejdelser, fordi han trænger og beder, saaledes som de vrangvillige Givere; jfr. Sirak 18, 17; 41, 29. — Ordene her minde om Jesu Ord Mt. 7, 7.
  4. I Tro, udelt Tillid til Guds faderlige Vilje og Magt; jfr. Mt. 21, 21 f.; Mk. 11, 24.
  5. Til at kunne modtage Visdom fra Gud udkræves, at man ikke er tvesindet (at Sindet ikke er delt imellem Gud og Verden, 4, 8), og at man i Tro er "stille for Herren". Det ustadige Sind, som bevæges af de skiftende Verdensindtryk, har ikke Ro til at modtage en saadan Gave. — Sine Veje, ɔ: sin Færd.
  6. d. e. rose sig af den Højhed, han har som Broder, at han er et Guds Barn og Arving til Guds Rige; se 2. 5.
  7. Det ligger nærmest at forstaa den rige om den rige Broder, ɔ: Kristen. Meningen bliver da: han skal rose sig af, at han er bleven en af de ringe i Verdens Øjne, netop fordi han er Kristen; men sin Rigdom skal han ikke rose sig af, da han (saavelsom den) er forgængelig. Derefter maa da de sidste Ord af V. 11 forstaas: "saaledes skal den rige som rig visne", ɔ: hans jordiske Rigdom, der udgjør hans "skjønne Udseende" i Verdens Øjne, skal visne. Da imidlertid "de rige" ellers i dette Brev betegner de store og mægtige, som vare de Kristnes Fjender (se 2, 6. 7; 5, 1-6), maa Jak.s Ord maaske rettest forstaas som en ironisk Opfordring: lad saa den rige rose sig af, at han med al sin Storhed er forgængelig.