Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/445

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

435

Jakobs Brev, 1. Kap.

sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens skjønne Udseende gaar tabt[1]; saaledes skal ogsaa den, rige visne i sine Veje. Salig er den Mand, som holder Fristelse ud; thi naar han har staaet sin Prøve, skal han faa Livets Krans[2], som Gud har forjættet dem, der elske ham.

Ingen maa, naar han fristes, sige: det er af Gud jeg fristes[3]; thi Gud kan ikke fristes af ondt, og selv frister han ingen. Men enhver fristes, idet han drages og lokkes af sin egen Lyst[4]; derefter, naar Lysten har undfanget, føder den Synd, og naar Synden er fuldvoksen, føder den Død[5]. Farer ikke vild, mine elskede Brødre! Al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ovenfra ned fra Lysenes Fader[6],

  1. Jfr. Es. 40, 6. 7.
  2. Livets (Sejers-)Krans (jfr. Aab. 2, 10; 1 Kor. 9, 25); ɔ: Sejers-Lønnen, som bestaar i det evige, fuldkomne Liv i Gud. Jfr. Mt. 10, 22; 24, 13.
  3. Ordret: fra Gud, ɔ: det er fra Gud, min Fristelse kommer; han er Skyld i den (ved at føje mine Kaar, som de ere, eller ved at give mig en saadan "Natur", som jeg har, e. dl.; smlg. 1 Mos. 3, 12). — Det er indlysende, at der her tales om Fristelse i en anden Betydning end i V. 2, nemlig om Lokkelse til enkelte Synder, hvorved den onde Lyst vækkes.
  4. Den umiddelbart dragende og lokkende Magt ligger altid i vor egen Lyst, selv om denne er vakt af andre "Fristere" (Djævelen eller Mennesker).
  5. Lysten undfanger, naar man med bevidst Vilje optager i sig det onde, som man lokkes til; deraf fødes Synd (ej blot den udførte, men ogsaa den bestemt besluttede); og naar Synden er fuldvoksen (ordret: fuldendt, ɔ: har naaet sit fulde Maal og Udvikling, nemlig naar man ikke vil omvende sig fra den; jfr. 5, 20), føder den Død, den aandelige og evige; jfr. Rom. 6, 16. 23 o. a. Men naar saaledes Fristelsen fører til Død, kan den ikke komme fra Gud, fra hvem kun gode Gaver komme, V. 17.
  6. Meningen er: fra Gud kommer ikkun gode og fuldkomne Gaver (fuldkomne, ɔ: saadanne, som fuldt kunne give, hvad vi trænge til, altsaa Naadens aandelige Gaver). Lysenes Fader (et Udtryk, som ellers ikke findes i den hellige Skrift) betegner Gud som den Fader (til os, hvem han har "født", V. 18), som billedlig aabenbarer sit Væsen i Himmellysene, der uvilkaarlig drage vore Øjne til sig, naar vi se opad, hvor de gode Gaver komme fra. Han er altsaa den Fader, hvis Væsen