439
Jakobs Brev, 2. Kap.
dem, der drage eder for Domstolene[1]? Er det ikke dem, der bespotte det skjønne Navn, som er nævnet over eder[2]? Vist nok, dersom I opfylde Kongeloven efter Skriften[3]: "Du skal elske din Næste som dig selv", gjøre I ret[4]; men anse I Personer, øve I Synd, og I rammes af Loven som Overtrædere. Thi hvo som holder hele Loven, men støder an i ét Stykke, har forsyndet sig i alle[5]. Thi han, som sagde: "Du maa ikke bedrive Hor", sagde ogsaa: "Du maa ikke myrde". Og om du end ikke bedriver Hor, men myrder, er du bleven en Lov-Overtræder. Taler saaledes og gjører saaledes, som de der skulle dømmes ved en Frihedens Lov[6]. Thi Dommen[7] er ubarmhjærtig mod den, der ikke har øvet Barmhjærtighed; Barmhjærtighed ænser ikke Dom[8].
Hvad gavner det, mine Brødre, dersom en siger, at han har Tro, men har ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham[9]? Dersom en Broder eller Søster er nøgen og
- ↑ Sammenhængen med V. 7 viser, at hermed menes Synagoge-Domstolene, hvor de Kristne anklagedes for deres Tro paa Jesus Kristus (jfr. Ap. Gj. 9, 2; 26, 11).
- ↑ d. e. Jesus—Navnet.
- ↑ 3 Mos. 19, 18. — Kongeloven, ɔ: den Lov, som gjælder (ikke for Trælle, men) for Konger og Kongebørn, "Arvinger til Riget" (V. 5), for hvem det ikke passer sig at krybe for de rige.
- ↑ V. 8. 9 = Dersom eders Færd overfor de rige udspringer af Kjærlighed til Næsten, er den rigtig nok; men udspringer den af Persons-Anseelse (hvilket eders Færd overfor de fattige viser), da er den Synd.
- ↑ Derfor maa ingen holde saadan Persons-Anseelse for en Ubetydelighed og sige: det er ialfald kun en enkelt Forsyndelse.
- ↑ En Lov, som bestemmer alle eders frie Handlinger; se 1, 25.
- ↑ V. 13 = Thi en saadan Lovs Dom fældes ikke efter Gjerningernes ydre Udseende, men efter det Hjærtelag, hvoraf de ere udsprungne. — Jfr. Mt. 5, 7; 7, 1. 2.
- ↑ Ordret: hovmoder sig imod (overfor) Dom, den regner det ikke for noget at dømmes.
- ↑ En kunde imod V. 13 indvende: jeg har den rette Tro, og det er mig nok til at bestaa i Dommen. Herpaa svarer saa Jak. i V. 14-26 ved at vise, at Troens "Gjerninger" er den nødvendige Aabenbarelse af Troens Livskraft og derfor nødvendige til at bestaa i Dommen. Og i V. 14 siger han, at den Tro (han beraaber sig paa; det at han tror)
