441
Jakobs Brev, 2. Kap.
ninger, og udaf Gjerningerne fuldkommedes Troen[1], og Skriften opfyldtes, som siger[2]: "Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldt Guds Ven[3]. I se, at det er udaf Gjerninger, et Menneske retfærdiggjøres, og ikke udaf Tro alene[4]. Og ligeledes Skjøgen Rahab, blev hun ikke retfærdiggjort udaf Gjerninger, ved at modtage Sendebuddene og slippe dem ud ad en anden Vej[5]? Thi ligesom Legemet uden Aand er dødt, saaledes er ogsaa Troen uden Gjerninger død[6].
- ↑ V. 22 = Hans Tro (som han lagde for Dagen, da han ofrede Isak; jfr. Hebr. 11, 17) og hans Gjerninger i Forening virkede, at han blev retfærdiggjort (jfr. V. 24); og udaf hans Gjerninger (som han øvede i Tro) fuldkommedes hans Tro, den naaede sit Maal, udfoldede sig til sin fulde Udvikling.
- ↑ 1 Mos. 15, 6. Jakob opfatter dette Skriftsted som profetisk, saa at det først opfyldtes, da Abrahams Tro var bleven saaledes "fuldkommet", at han kunde blive kjendt for retfærdig. Paa samme Maade anvendes dette Ord i 1 Makk. 2, 52, hvilket tyder paa, at det har været en almindelig Forklaring hos Jøder i Datiden. Og den er rigtig nok, naar man forstaar "retfærdiggjøre" saaledes som Jakob, = kjende for retfærdig. Pavlus derimod anvender det samme Skriftsted paa en helt anden Maade, Rom. 4, 3; Gal. 3, 6, nemlig som Vidnesbyrd om, at Abraham blev retfærdiggjort uden Gjerninger, idet han forstaar "retfærdiggjøre" = regne (den uretfærdige) som retfærdig. Se V. 26 Anm.
- ↑ Es. 41, 8; 2 Krøn. 20, 7.
- ↑ Tro alene, "uden Gjerninger", V. 20. Det er altsaa ikke Jakobs Mening, at Mennesket retfærdiggjøres udaf Gjerninger alene, men udaf Gjerninger, der som Frugter af Troen ere uadskillelig forenede med denne.
- ↑ Se Josv. Kap. 2; 6, 25. Rahab blev retfærdiggjort (kjendt for retfærdig), dengang hun blev frelst fra den Guds Dom, der gik ud over Jeriko. (Sammenhængen med det foregaaende antyder, at ogsaa hun handlede i Tro; jfr. Hebr. 11, 31.)
- ↑ Det kan ikke være Jakobs Mening at ligne Gjerningerne ved
Aanden, og Troen ved Legemet; Forholdet maatte være lige omvendt. Men
han siger kun, at en daadløs Tro er død ligesom et Legeme uden Aand
(jfr. V. 17).
Jakob lærer altsaa her, at Mennesket retfærdiggjøres udaf Tro og Gjerninger i Forening. Og dette synes stik modsat Pavlus's Lære, at "Mennesket retfærdiggjøres ved Tro uden Lovs-Gjerninger"; Gjerningerne høre aldeles ikke med til Retfærdiggjørelsen; se Rom. 3, 25; 4, 2 ff.; Gal. 2, 16; 3, 1-13 o. a. Grunden til denne Forskjel er imidlertid ingenlunde, at Jakob bestrider Pavlus's
