Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/454

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

444

Jakobs Brev, 3. Kap.

den af Uretfærdighed[1] træder Tungen op iblandt vore Lemmer, den besmitter hele Legemet og sætter Tilværelsens Hjul[2] i Brand og sættes selv i Brand af Helvede. Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af Menneske-Naturen; men Tungen kan intet Menneske tæmme, — dette rastløse Onde, fuldt af dødelig Forgift! Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Mennesker[3], som ere skabte efter Guds Lighed[4]! Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse! Det bør ikke, mine Brødre, gaa saaledes til. Kan vel Kilden udaf samme Væld lade fersk og besk Vand udvælde? Kan vel et Figentræ, mine Brødre, bære Oliven, eller en Vinstok Figener? Heller ikke kan en Saltkilde give fersk Vand[5]. Hvem er viis og forstandig iblandt eder? Han vise sine Gjerninger udaf sit gode Levned i Visdoms Sagtmodighed[6]. Men hvis I have bitter Avind og Selvsyge i eders Hjærte, saa skulle I ikke prale mod Sandheden og lyve imod den[7]. Den Visdom kommer ikke ned ovenfra, men er jordisk, sjælelig[8], djævelsk. Thi hvor der er Avind og Selvsyge, dèr er Ustyr og alskens daarlig Færd. Men Visdommen ovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, billig, føjelig, fuld af Barmhjærtighed

  1. d. e. som Indbegrebet af Uretfærdighed. Thi Tungen kan paa sin Vis begaa alle de Synder, som hvert enkelt af de øvrige Lemmer udfører enkeltvis i Handling.
  2. Tilværelsens Hjul, ɔ: Menneskelivets Hjul (Løb), et Udtryk for Menneskets Liv, som det i ustandseligt Kredsløb ruller afsted med Tiden. Tungen tænkes da som den glødende Aksel, hvorom Hjulet drejer sig.
  3. Velsigne, ɔ: prise (Mt. 14, 19). Forbande, dem der ikke ville høre os.
  4. 1 Mos. 1, 26. Ogsaa de syndige Mennesker ere skabte i Guds Billede, derfor er det Synd mod Gud at forbande dem (jfr. 1 Mos. 9, 6).
  5. Uden Billede: den Mund, der forbander, kan ikke tale til Guds Ære.
  6. Ogsaa V. 13-18 er Formaning til dem, der ville lære andre. — V. 13 = hvo som mener sig viis og forstandig nok dertil, han skal i Gjerning lægge sin Visdom for Dagen ved et godt Levned i Sagtmodighed.
  7. Lyve mod Sandheden (som I ville lære de andre) ved at optræde som "vise" (se V. 15).
  8. Den Visdom, som viser sig i Avind og Selvsyge, er ikke ovenfra, ɔ: ikke en Gave fra Gud (1, 17). — Sjælelig, ɔ: uaandelig; se 1 Kor. 2, 14 Anm.