Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/457

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

447

Jakobs Brev, 4. 5. Kap.

til den By, og vi ville blive der et Aar og kjøbslaa og have Vinding! I som ikke vide, hvad der er i Morgen! Thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid og derefter forsvinder. Istedenfor at I skulde sige: dersom Herren vil, saa leve vi, og vi ville gjøre dette eller hint. Men nu rose I eder i eders Stortalenhed; al saadan Ros er ond. Den altsaa, som véd at gjøre det rette[1] og ikke gjør det, for ham er det Synd.

5te Kapitel.

Og nu I, som ere rige[2]: græder og hyler over de Ulykker, Som komme over eder[3]. Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere blevne mølædte, eders Guld og Sølv er oprustet, og dets Rust skal være eder til Vidnesbyrd og fortære eders Kjød som en Ild[4]; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage[5]! Se, den Løn, som I have und-

  1. Gjøre det rette, ved at tale og handle, som sagt er i V. 15 (og saaledes vide I, at I skulde handle).
  2. De rige, som her tiltales, maa ligesom i 2, 6. 7 forstaas om rige Jøder udenfor Menigheden. Dette ses dels deraf, at hvad der siges til dem, ikke er Formaning, men kun Forkyndelse af deres Dom, dels deraf, at den følgende Formaning i V. 7 adskilles fra Truslen mod de rige ved Tiltalen: "Brødre"! Men at Jakob dog ikke omtaler, men tiltaler de rige, viser, at Skilsmissen mellem Jøderne og de Jødekristne endnu ikke var fuldbragt.
  3. I den forestaaende Dom. Dette opfyldtes ved Jerusalems Ødelæggelse og den Elendighed, der da kom over Jødefolket; men af V. 4 og 8 se vi, at Jakob selv har tænkt paa den yderste Dom, hvilken han, ligesom hele den apostoliske Tid, ventede som nær forestaaende; se V. 3. 8; jfr. Mt. 24, 3 Anm.; 1 Kor. 15, 52 Anm.
  4. Eders Rigdom er raadnet, og dens enkelte Dele, Klæder, Guld og Sølv, ere opædte af Møl og Rust (Mt. 6, 19), ɔ: den er hjemfalden til den visse Ødelæggelse; altsaa er den ude af Stand til at hjælpe eder, naar Dommen ibryder løs. Rusten, ɔ: eders Rigdoms Forgængelighed, skal da være eder til Vidnesbyrd om, hvorledes det skal gaa eder selv, ja. den skal fortære eders Kød som en Ild, ɔ: blive eder til Pine, til Dommens Ild, jfr. 2 Tess. 1, 8.
  5. De sidste Dage, før Herrens Tilkomst, den sidste Naadefrist, have I brugt til at ophobe jordisk Gods.