452
Jesu strenge Ord til ham strags efter, Mt. 16, 23), men derpaa, at han med større Sikkerhed og Klarhed end de andre havde grebet Troen paa Jesus som den forjættede Frelser og Guds Søn, saa at den kunde træde frem i Bekjendelse. Endnu bestemtere fremtræder Peder efter Herrens Himmelfart som den første blandt Apostlene og i Menigheden i det hele (jfr. Lk. 22, 32; Joh. 21, 15 ff.). Det var ham, der ledede Valget af en Apostel i Judas's Sted, og som førte Ordet paa Pinsedagen saaledes, at 3000 bleve lagte til Menigheden; og han vedbliver i de næste ti Aar at staa som den styrende og ledende Mand i Menigheden saavel indadtil som udadtil, overfor dens Modstandere. Dog er det langt fra, at han dermed enten havde eller vilde tilrane sig nogen Pavemyndighed; tværtimod se vi, at da han havde døbt den første Hedning, Kornelius, gik Menigheden i Jerusalem i Rette med ham derfor (Ap. Gj. 11), ligesom han ogsaa vel en halv Snes Aar derefter modtog Irettesættelse af Pavlus i Antiokia (Gal. 2, 11 ff.), og paa "Apostelmødet" i Jerusalem (Ap. Gj. 15) talte han vel et betydningsfuldt Ord, men det var dog Jakob Herrens Broder, hvis Ord blev det egentlig afgjørende. Da Herodes Agrippa i Aaret 44 havde ladet Jakob Sebedæos's Søn henrette, havde han ogsaa tiltænkt Peder samme Lod og ladet ham fængsle; men Peder blev paa en underfuld Maade reddet, hvorefter han forlod Jerusalem (Ap. Gj. 12, 1-17). Hvor han saa drog hen, vide vi ikke; thi fra den Tid af ophøre næsten alle N. Test.s Efterretninger om ham; vi lære deraf kun, at han senere deltog i Apostelmødet i Jerusalem og kort efter var sammen med Pavlus i Antiokia. Men da Peder særlig var "Apostel for de omskaarne" (Gal. 2, 7), kan der ikke tvivles om, at han har vendt sig til Jøderne i "Adspredelsen", som især i Landene Nordøst for Palæstina ("Babyloniernes Adspredelse") vare meget talrige, men iøvrigt boede omkring i hele Romerriget. Og at Peder drog omkring og forkyndte Evangeliet, fremgaar af 1 Kor. 9, 5. Om denne Del af Peders Liv har der i senere Tider (fra 3dje Aarh. af) dannet sig en hel Sagnkreds, der har alskens eventyrlige Ting at fortælle om ham. Dertil hører ogsaa det Sagn, som vi først møde i 4de Aarh., at Peder i Aaret 42 kom til Rom og her blev den første romerske Biskop
