455
til at laste dem (Kap. 2, 11—4, 6), og til med Verdens Ende og Kristi Herligheds Aabenbarelse for Øje at omgaas saaledes i Menigheden, at det maa blive til Guds Ære (Kap. 4, 7—5, 11), hvorpaa der følger et Slutningsord (Kap. 5, 12-14).
Peder slutter med en Hilsen fra "den medudvalgte Menighed i Babylon" (5, 13), og der kan ikke tvivles om, at hermed menes den Menighed, han opholdt sig hos, da han skrev Brevet. Det kan i sig selv være sandsynligt nok, at Peder paa sine Missionsrejser ogsaa har bragt Evangeliet til de mange Jøder i "Babyloniernes Adspredelse", hvorvel intet af de mange Oldtids-Sagn om ham melde noget herom. Imidlertid er det en ældgammel Overlevering, som allerede findes hos Apostel-Disciplen Papias, at Babylon her er brugt som billedlig Betegnelse for Rom, og at Brevet er skrevet derfra. Det er vel noget paafaldende, at Peder i et Brev bruger et saadant billedligt Navn; men Silvanus, som overbragte Brevet, kunde jo give Forklaringen deraf, og det stemmer godt med, at han ligeledes billedlig betegner Læserne som boende i "Adspredelsen". Ligeledes passer det hermed, at Markus var hos Peder, da han skrev Brevet (5, 13); thi Markus var efter paalidelig Overlevering Peders Tolk i Rom (se Indl. til Mark. Ev. I S. 150). Endvidere synes flere Steder i Brevet at vise, at Peder har kjendt Pavlus's Brev til Romerne. Alt dette taler stærkt for, at Babylon, Hovedstaden i det Folk, der fordum trængte det gamle Guds Folk, her er brugt som Betegnelse for Rom, der stod paa samme Maade overfor den kristne Menighed, særlig under Nero. Men det er ikke os muligt, sikkert at afgjøre dette Spørgsmaal. Er Brevet skrevet fra Rom, kan Pavlus ikke den Gang have opholdt sig der, hvad enten han alt har været død, eller han endnu ikke er kommen der for sidste Gang; thi ellers vilde Peder utvivlsomt have hilset fra ham; Brevet maa da sandsynlig være skrevet mellem Aarene 64—67. Er det skrevet fra Babylon, maa det formodentlig være fra en noget tidligere Tid.
