Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/484

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Peders andet Brev.


Dette Brev er skrevet til de samme Læsere, som Peders første Brev, og ikke længe efter dette, sandsynligvis kort før Peders Død; og det gaar ligesom det første ud paa at minde og formane Menighederne til at holde fast ved den Tro, de havde faaet Del i, og den Guds Naade i Kristus, som de deri havde modtaget (se Kap. 3, 1. 2; jfr. 1, 3. 12. 15). Anledningen dertil er imidlertid ikke her de udvortes Trængsler, som Menighederne vare udsatte for; imod disse gav Peders første Brev dem tilstrækkelig Styrkelse; men nu øjner han en ny truende Fare, og for at de ogsaa efter hans Død skulle have Vejledning til at staa den imod, skriver han sit andet Brev. De trues nemlig af falske Lærere, der negte Kristus som Herren og Gjenløseren, saavelsom hans Tilkomst til Dom, og som ved dybsindigt klingende, men tom Tale under kristeligt Skin forlokke de ubefæstede til at misbruge den kristelige Frihed til alskens Udsvævelser. Peder skriver, at disse Lærere "skulle komme" (2, 1; 3, 3), men skildrer dog deres Færd saaledes, at det er klart, at de alt ere i fuld Virksomhed, vel mere andensteds end i de Menigheder, han skriver til, men Spirerne til den falske Lære vare dog ogsaa her i Fremvækst. Ogsaa i Pavlus's ældre Breve tales der om saadanne Vildfarelser (se 1 Kor. 6, 12 ff.; Gal. 5, 13; Fil. 3, 18. 19); men især i hans Hyrdebreve, der ere omtrent samtidige med Peders Breve, skildres de Vranglærere, som Timoteos og Titus havde at kæmpe imod, med lignende Træk. Vi møde her Spirerne til den senere saakaldte