Denne side er blevet korrekturlæst
478
Peders andet Brev, 1. Kap.
Saasom[1] hans guddommelige Kraft har skjænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudsfrygt, ved Erkjendelsen af ham, som kaldte os ved sin egen Herlighed og Virkekraft[2], hvorved[3] han har skjænket os de dyrebare, ja de største Forjættelser, for at I ved dem skulle vorde delagtige i guddommelig Natur[4], efter at være undslupne fra Forkrænkeligheden i Verden i dens Lyst[5]: saa gjører eder nu ogsaa netop derfor[6] al Flid for i eders Tro at lægge Dyd for Dagen, og i Dyden Forstandighed[7], og i Forstandigheden Afholden-
- ↑ Eftersætningen til saasom følger først i V. 5: saa gjører o. s. v.
- ↑ Hans (vor Herres Jesu) guddommelige Kraft (til at frelse) har i vor Tro (V. 1. 5) skjænket os alt, hvad der hører til, for at vi kunne have det sande Liv (i Gud) og leve i Gudsfrygt (for Guds Øjne), idet vi i denne Tro have Erkjendelsen af ham, som kaldte os til sine (Faderen, 1 Ped. 2, 9) ved sin egen Herlighed og Virkekraft (ordret: Dyd, ɔ: Dygtighed til at gjøre sit Væsen og Vilje gjældende). Den kristne Erkjendelse (ikke Stemninger og Følelser) er som den Luft, hvori Livet og Gudsfrygten drager Aande og trives, men Jesu Kraft er Kilden dertil.
- ↑ Hvorved, ɔ: ved at "skjænke os alt", som sagt er i V. 3.
- ↑ Disse Forjættelser ere her at forstaa om al Frelsen og Naaden i Kristus (jfr. 2 Kor. 7, 1; 2 Tim. 1, 1 o. a.), ej alene fordi den er fordum forjættet, men især fordi den altsammen peger fremad mod Maalet, da vi ved Kristi Tilkomst skulle faa den fuldkomment i Eje, medens vi her have den i Tro og Haab. Disse Forjættelser (hvorved vi faa Magt til at leve vort Liv i Haab) ere os skjænkede ved Gjenfødelsen, i vor Daab (1 Ped. 1, 3-9; jfr. 1 Joh. 2, 24. 25), for at vi ved dem (ved den Guds Naade, de give os, her i Tro og hisset i Opfyldelse) skulle vorde delagtige i guddommelig Natur, i Guds Sandhed, Hellighed og Kjærlighed, idet vi her "fornyes efter Guds Billede", og hisset "skulle vorde ham lige" (Kol. 3, 10; Joh. 3, 2).
- ↑ At vi have Forjættelserne (og i dem evigt Liv), forudsætter nødvendig, at vi (ogsaa af Guds Naade) ere undslupne fra det modsatte, fra Forkrænkeligheden (den indvortes Hendøen), som Livet i Verden (det verdslige Liv) er hjemfaldent til, fordi det leves i egenraadig Lyst, jfr. Gal. 6, 8.
- ↑ Netop derfor, fordi Kristus "har skjænket eder alt" i eders Tro, V. 3; smlg. Fil. 2, 12. 13.
- ↑ Dyd, i Ordets oprindelige og rette Betydning, ɔ; Dygtighed til, hvad
(jfr. 1 Tim. 2, 4), altsaa her: den paa Livet i Troen hvilende personlige Kjendskab til Gud (hos Johannes kaldes dette: at "kjende", Joh. 17, 3; 1 Joh. 4, 7 o. a.).
