Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/492

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

482

Peders andet Brev, 2. Kap.

spottet[1]. Og i Havesyge ville de gjøre sig Vinding af eder med opdigtede Taler. Men Dommen over dem har alt fra gamle Dage ikke været ledig[2], og deres Undergang slumrer ikke. Thi saa sandt Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men styrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mulmets Huler under Varetægt til Dom[3]; og ikke sparede den gamle Verden, men beskjærmede Noa, en Retfærdighedens Forkynder, selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige[4]; og lagde Sodomas og Gomorras Byer i Aske og domfældte dem til Undergang, saa han har sat dem til et Forbillede paa fremtidige ugudelige[5]; og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Levned (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag efter Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gjerninger, han saa og hørte): — saa sandt véd Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at holde uretfærdige i Varetægt under Straf til Dommedag[6], og især

  1. Sandhedens (Jak. 5, 19) Vej, den Livsretning, som den kristne Tro fører Mennesker ind paa, ɔ: hvad vi kalde Kristendommen (jfr. Ap. Gj. 9, 2). Bespottes, jfr. 1 Tim. 6, 1. — V. 2. 3 viser, at deres i V. 1 omtalte falske Lære vil lægge sig for Dagen i Udsvævelser og Havesyge. de to hedenske Grundlaster (jfr. Ef. 4, 19). Dette vil blive Kristendommen til Bespottelse, fordi de udvortes slutte sig til Menigheden.
  2. Den for dem bestemte Dom har fra Arilds Tid været i Virksomhed (idet den ramte de ugudelige i Fortiden, V. 4 ff.), og den er det endnu.
  3. Eftersætningen til V. 4-8 følger først i V. 9. — For Afgrunden staar der i Græsken Tartaros, hvilket efter de hedenske Grækeres Forestilling var Navn paa Underverdenens dybeste Dyb, her det samme som "Afgrunden", Lk. 8, 31. De ere under Varetægt til Dom, de kunne derfor ikke undgaa Dommen. — Det er vist ikke selve Djævelens, men hans Engles Fald, der her tales om; jfr. Jud. 6. — Istf. Mulmets Huler læse andre (efter Jud. 6): Mulmets Lænker, ɔ: de ere lænkebundne af Mørket (det onde), ingen Frelse er mulig for dem.
  4. Se 1 Mos. 6. 7 Kap. — Selv ottende, jfr. l Ped. 3, 20. Noa var en Retfærdighedens Forkynder (egl. Herold), idet han ved sit Levned og ved paa Guds Bud at bygge Arken stod som et talende Vidne om Retfærdighed, Lydighed mod Guds Vilje (jfr. 1 Mos. 6, 9).
  5. Se 1 Mos. 19; jfr. Jud. 7.
  6. De ere i Varetægt under Straf, men deres endelige Dom skal først fældes paa Dommedag (jfr. V. 4).