Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/493

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

483

Peders andet Brev, 2. Kap.

dem, som gaa efter Kjødet i Attraa efter Besmittelse, og som foragte Herre-Magt[1]. Dumdristige, indbildske, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder[2], hvor Engle, som dog ere større i Vælde og Kraft, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren[3]. Men idet hine, ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, tale bespottende om, hvad de ikke kjende, skulle de ogsaa ødelægges ligesom disse[4], saa de oppebære Uretfærdigheds Løn[5]. Thi de sætte deres Nydelse i at tilbringe Dagen i Vellevned; Skampletter og Skjændsler som de ere, leve de højt i deres Bedragerier, idet de fraadse med iblandt eder[6]; de have Øjne fulde af Hor[7] og umættelige med Synd, forlokke ubefæstede Sjæle, have et Hjærte øvet i Havesyge,

  1. To Ting siges her om dem: De gaa efter Kjødet, Kjødet og dets Drifters Krav er den Herre, de følge, fordi deres Attraa staar til det, der besmitter Mennesker. Og de foragte Herre-Magt, lade haant om enhver Herre baade i Himmel og paa Jord; thi de ville have "Frihed" til at følge deres Lyst (V. 19). Jfr. Jud. 8.
  2. Herligheder ɔ: saadanne Personligheder, i hvem "Herremagten" og dermed Guds Herlighed fremtræder. Hermed menes sikkerlig først og fremmest Jesus Kristus (se V. 1), men dernæst tillige menneskelige Myndigheder, maaske ogsaa, som V. 11 kunde antyde, Engles Herlighed. De "kjende ikke" (V. 12) nogen højere Myndighed end dem selv og deres Kjøds Lyst; hvad anden Myndighed der møder dem, bespotte de (frakjende den sin Herlighed) og sætte sig saaledes til Doms over den.
  3. Her sigtes uden Tvivl til Sak. 3, 2, hvor Herrens Engel siger til Satan: "Herren true dig!" altsaa indstiller ham for Guds Dom (anderledes Jud. 9). Naar Engle end ikke bespotte Satan, saa maa Kristne end mindre bespotte "Herligheder", heller ikke jordiske Myndigheder, selv om disse ere Satans Redskaber; smlg. 1 Ped. 2, 23. — Ordene for Herren udelades hos flere af de ældste Vidner.
  4. Ordret: med deres (Dyrenes) Ødelæggelse. De have ligesaa lidt Sans for det høje, som de umælende; derfor hjemfalde de til samme Lod som disse (til aandelig Død og Undergang).
  5. Andre læse: bedrages for Uretfærdigheds Løn (berøves, hvad de ved Uret have vundet).
  6. De bruge deres Samliv med Menigheden til Bedragerier (ɔ: til at bedrage de ubefæstede ved deres falske Lære, V. 19), for derved at faa Midler og Lejlighed til et overdaadigt Levned (Jud. 12).
  7. Ordret: fulde af Horekvinde, den utugtige Begjæring (Mt. 6, 28) efter enhver Kvinde de møde, lyser ud af deres Øjne.