Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/494

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

484

Peders andet Brev, 2. Kap.

Forbandelsens Børn som de ere. De have forladt den lige Vej og ere farne vild, idet de have fulgt Bileam Beors Søns Vej, han som elskede Uretfærdigheds Løn[1]; men han blev sat i Rette for sin egen Ulydighed: et umælende Trældyr talte med Menneske-Røst og hindrede Profetens Afsind. Disse ere vandløse Brønde og Taageskyer, som drives af Stormvind[2]; til dem er Mulm og Mørke gjemt[3]. Thi ved den svulstige, tomme Tale, de føre, forlokke de med Kjøds-Lyster ved Udsvævelser dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse[4], idet de love dem Frihed, medens de selv ere Forkrænkelighedens Trælle[5]; thi hvad en er overvunden af, det er han Træl af. Naar de nemlig ere undslupne fra Verdens Besmittelser i Erkjendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus og saa atter hildes af disse og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første[6]. Thi det var bedre for dem ikke at have erkjendt Retfærdighedens Vej[7], end efter at have

  1. Ligesom Bileam for Fordels Skyld vilde bruge sin Profetgave til Guds Folks Fordærvelse (se 4 Mos. 22-24), og fik Folket forført til Utugt (4 Mos. 31, 16), saaledes have disse Vranglærere af Havesyge forladt den lige Vej (Sandhedens, Retfærdighedens Vej, V. 2. 21), som de engang vandrede paa, for at lokke de ubefæstede i Vildfarelse og til Udsvævelser ved deres "svulstige, tomme Tale", der klinger aandelig, men er kjødelig (V. 18); jfr. Jud. 11; Tit. 1, 10. 11; Aab. 2, 14.
  2. Deres Tale forespejler de tørstige Læskelse og Kvægelse. men er kun tomme Gjøglebilleder (Jud. 12. 13).
  3. Det tykkeste Mørke er gjemt til dem, som deres visse Lod (medens den uvisnelige Arv er "gjemt" til Guds Børn, 1 Ped. 1, 4).
  4. De føre svulstig (egl. "opsvulmet", højtravende, dybsindigt klingende), tom Tale (uden sandt Indhold; jfr. 1 Tim. 1, 6) om al den Frihed og Aandelighed, de ville føre Mennesker til, og de forlokke derved de endnu ubefæstede med (ɔ: ved at vække) kjødelige Lyster, ved Udsvævelser, der fremstilles som noget, en Kristen har "Frihed" til. Deres Tale er og fører til det stik modsatte af det sande Evangelium; se 1, 3. 4.
  5. d. e. Trælle af det forkrænkelige, det jordiske, hvorved de selv hjemfalde til aandelig Forkrænkelighed og Død (jfr. 1, 4 Anm.).
  6. Jfr. Mt. 12, 45. — V. 20-22 viser, at disse Vranglærere hjemfalde til Forkrænkelighed, og at "Mulm og Mørke er gjemt til dem" (V. 17).
  7. d. e. den Vej, som den for Gud retfærdige har at vandre paa; jfr. 1 Ped. 4, 1. 2; Rom. 6, 17-19.