Spring til indhold

Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/495

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

485

Peders andet Brev, 2. 3. Kap.

erkjendt den at vende tilbage fra den hellige Befaling, som var bleven dem overantvordet[1]. Det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: "En Hund vender sig om til sit eget Spy, og en toet So til at vælte sig i Søle"[2].

3dje Kapitel.[3]

Dette er nu det andet Brev, I elskede, som jeg skriver til eder, hvori[4] jeg ved Paamindelse vækker eders redelige[5] Sindelag til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter[6], og Herrens og Frelserens Befaling, som eders Apostle have bragt[7], idet I først og fremmest mærke eder dette, at i Sidstningen af Dagene skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Lyster og sige: hvad

  1. Befaling, ɔ: hvad Kristus har indstiftet; jfr. 3, 1. 2; 1 Tim. 6, 14 Anm. Denne blev dem overantvordet, da de "undslap fra Verdens Besmittelser" og bleve Kristne; jfr. Jud. 3.
  2. Det hele er vist et Folke-Ordsprog; dog findes de første Ord ogsaa i Ordspr. 26, 11.
  3. Kap. 3: Advarsel mod dem, som ville negte Herrens Tilkomst og spotte over den. — Der vil komme Spottere, som negte Herrens Tilkomst (V. 1-4); men som Gud fordum lod Menneskeslægten gaa under i Syndfloden, skal han engang lade Himmel og Jord forgaa ved Ild (V. 5-7). At Herren udsætter sin Dags Komme, er kun Langmodighed mod Mennesker; men Dagen kommer for vist, og da forgaar Himmel og Jord (V. 8-10). Men I skulle leve saaledes, at I fremskynde Herrens Dag, da den forjættede ny Verden uden Synd skal fremstaa (V. 11-13). Stræber derfor, at I kunne bestaa for Herren, naar han kommer, og lader eder ikke ved Fordrejelser af Pavlus's Breve rokke fra eders kristne Stade, men vokser i Kristi Naade og Kjendskab (V. 14-18).
  4. Hvori, ordret: i hvilke, ɔ: i begge disse Breve.
  5. Ordret: dagklare, som uden Skjulthed og Forbehold vil tjene Herren (jfr. Fil. 1, 10).
  6. d. e. Gl. Tests Profeters Spaadomme om Messias's Komme i Herlighed og til Dom; jfr. 1, 20; 1 Ped. 1, 11.
  7. Herrens Befaling, Ordet som Kristus har indstiftet (se 2, 21), er her "det profetiske Ord" (1, 19) om hans Tilkomst. Dette var bragt dem af deres Apostle, ɔ: dem der i Kristi Ærende havde bragt dem Evangeliet, formodentlig Pavlus og hans Medarbejdere (Ordet Apostel er brugt i videre Forstand, ligesom Ap. Gj. 14, 14).