Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/496

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

486

Peders andet Brev, 3. Kap.

bliver der af Forjættelsen om hans Tilkomst[1]? fra den Dag, Fædrene sov hen[2], vedbliver jo alt, som det var fra Skabningens Begyndelse. Thi de overse med Vilje dette[3], at der fra gamle Dage havde været Himle og en Jord, som var fremstaaet udaf Vand og gjennem Vand ved Guds Ord[4], og derved[5] blev den daværende Verden oversvømmet med Vand og gik under. Men de nuværende Himle og Jorden ere ved det samme Ord hengjemte til Ild[6] og bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag.

Men dette ene maa I ikke overse, I elskede, at én Dag er for Herren som tusende Aar, og tusende Aar som én Dag[7]. Herren er ikke sendrægtig med Forjættelsen, som nogle holde det for Sendrægtighed, men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogle skulle fortabes, men at alle skulle naa frem til Omvendelse[8]. Men komme

  1. ↑ Dette skulle I først og fremmest mærke eder (jfr. 1, 20), for at I ikke, naar Sidstningen af Dagene (af denne Verdens Tid) kommer, skulle lade eder forføre til at slippe Haabet om Herrens Tilkomst derved, at Mennesker spotte over, at den lader vente paa sig, og erklære den for en hel Taabelighed (smlg. Mt. 24, 37-39).
  2. ↑ Fædrene kan maaske forstaas om den ældste Slægt af Kristne, dog snarere (som ellers altid i N. Test.) om Patriarkerne, = fra de allerældste Tider af.
  3. ↑ Kan ogsaa oversættes: de overse, naar de paastaa dette.
  4. ↑ Jfr. 1 Mos. 1, 2. 7.
  5. ↑ Derved, ɔ: ved Guds Ord og Vandet, som paa Guds Ord fremstrømmede (1 Mos. 7, 11). — V. 5. 6 = Skjønt Himmel og Jord havde været til fra gamle Dage (i lange Tider), gik dog den daværende Verden (Menneskeslægt) til Grunde i Syndfloden. Derfor kan dette, at Jorden i lange Tider har staaet uforandret, ikke modbevise Herrens Tilkomst til Dom (og Verdens Ende).
  6. ↑ Ved det samme Ord, ɔ: ved det samme Guds Almagts Ord, hvorved Verden blev til (V. 5), er den ogsaa hengjemt, opbevaret, ɔ: den opholdes (jfr. Hebr. 1, 3), indtil Tiden kommer, da den skal hjemfalde til Ild; se V. 10; 1 Kor. 3, 13; 2 Tess. 1, 8.
  7. ↑ d. e. Tiden er ikke til for Herren, den evige, paa den Maade som for os; selv om Tiden inden hans Tilkomst er lang for os, er den det ikke for ham (jfr. Slm. 90, 4). Og naar (V. 9) han udsætter Forjættelsens Opfyldelse, er det ikke af Sendrægtighed, men af Langmodighed.
  8. ↑ Og at der derfor skal gives dem Tid dertil, saa længe der endnu
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_II.djvu/496&oldid=68619"