490
Brev; det er en Lære-Skrivelse, som skal vejlede de kristne Læsere til at indtage den rette Stilling overfor den falske Lære og til i Modsætning til denne at føre deres kristne Tro ud i Livet i deres indbyrdes Samfundsforhold. Det er en meget sandsynlig Formodning, at Brevet fra først af har været skrevet som en Slags Indledning eller Efterskrift til Johannes-Evangeliet for dettes første Læsere (jfr. Indl. til Joh. Evang. I. S. 322). Hensigten med Evangeliet var nemlig at give en saadan Skildring af Jesu Jordeliv, at det maatte staa klart for de kristne Læsere, at han er Guds Søn, "Ordet, som blev Kjød", for at give dem, der tro paa ham, evigt Liv (Joh. 1, 14; 20, 31); men om Brevets Øjemed hedder det: "dette er skrevet, for at I skulle vide, at I have evigt Liv, I som tro paa Guds Søns Navn", og for at saaledes "eders Glæde maa blive fuldkommen" (5, 13; 1, 4). Det skal altsaa lægge de troende ret paa Sinde, hvad de eje i Troen paa den Guds Søn, hvis historiske Aabenbarelse i Kjød Evangeliet beskriver, og dermed tillige, hvorledes denne Tro for dem indeslutter saavel Kraften til at "overvinde Verden" og dens Fyrste, som Skyldigheden til at gjennemføre og aabenbare den navnlig i deres indbyrdes Samliv.
En særlig Anledning til at skrive havde Joh. deri, at der var fremtraadt "mange Modkrister" (2, 18 Anm.), som tidligere havde hørt til Menigheden, men nu havde skilt sig fra den ved deres falske Lære, hvormed de angreb Kristendommen i dens inderste Kjærne. De negtede, at "Jesus er Kristus og Guds Søn" (2, 22. 23), og at han er "Kristus, kommen i Kjød" (4, 2. 3). Det er muligt, at der hermed betegnes to forskjellige modkristelige Retninger, den første en "ebjonitisk", der betragtede Jesus som et blot Menneske, om end som en stor Profet, den anden en "doketisk", som negtede, at han var sandt Menneske (han havde kun et "Skinlegeme"). Men da der ellers ingensteds i Brevet skjelnes mellem to Arter af "Modkrister", maa det sikkerlig overalt være de samme, som Joh. taler om; det har været "Gnostikere" (se Indl. til Koloss. S. 280) af samme Retning som Kætteren Kerint, med hvem Johannes i sine sidste Leveaar stødte sammen i Efesos. Denne lærte, at Jesus var en Søn af Josef og Maria; med ham havde en "Æon" (et guddommeligt Aandevæsen) ved Navn Kristus forenet
