Johannes's andet og tredje Brev.
I intet af disse Breve nævner Forfatteren sig ved Navn, men kalder sig i Tilskriften "den Ældste", hvilket mulig kan forstaas: "den gamle", men det betegner dog snarere, at han stod som en "Ældste" i Menigheden, ɔ: som dens Vejleder og Styrer (jfr. 1 Ped. 5, 1). Efter Oldkirkens Overlevering ere disse Breve af Apostelen Johannes; og der er i Tanker og Udtryk saa megen Lighed mellem det andet Brev og 1 Joh., at der ikke kan tvivles om, at disse to ere af samme Forfatter. Og paa den anden Side er Hilsenen og Slutningen saa overensstemmende i 2 og 3 Joh. Br., at atter disse maa være af samme Forfatter og sikkerlig maa være skrevne omtrent samtidig. I Oldkirken hørte disse to Breve til de "omtvistede"; i den gamle syriske Kirke kjendtes de ikke, ligesom ogsaa navnlig 3 Joh. Br. var ukjendt for adskillige af de ældre Kirkefædre. Dette er let forklarligt deraf, at disse Breve ere saa smaa, og deres Indhold af saa liden Vigtighed. Men dette samme er ogsaa et gyldigt Bevis paa, at ingen vilde falde paa falskelig at tillægge en Apostel saadanne Breve, og at det har sin Rigtighed, naar man allevegne, hvor disse Breve omtales i Oldkirken, tilskriver Johannes Forfatterskabet.
Det andet Brev er skrevet til en kristen "Frue" og den Menighed, der samledes i hendes Hus (se nærmere V. 1 Anm.). Hvor hun og denne Menighed havde hjemme, vide vi ikke; men der kan ikke tvivles om, at det har været et Steds i Lilleasien. Brevet er nærmest skrevet for at advare Menigheden
