Denne side er blevet korrekturlæst
Johannes's andet Brev.[1]
Den Ældste hilser den udvalgte Frue og hendes Børn[2], som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle de, der kjende Sandheden, for Sandhedens Skyld, som bliver i os og skal være med os i Evighed[3]. Naade, Barmhjærtighed, Fred fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, skal være med os[4] i Sandhed og Kjærlighed.
- ↑ Indhold: Efter en Hilsen (V. 1-3) formaner Ap. Læserne til indbyrdes Kjærlighed og til at vandre i Guds Kjærlighed (V. 4-6). Thi der er mange modkristelige Forførere, som negte Kristus kommen i Kjød dem bør Kristne ikke indlade sig med (V. 7-11). Slutningsord (V. 12-13).
- ↑ Denne Frue har rimeligvis været en vel anset kristen Kvinde, som samlede Menigheden i sit Hus, paa lignende Maade som Lydia i Filippi (Ap. Gj. 16, 40), eller som Filemon i Kolossæ. Hendes Børn ere saa at forstaa om de øvrige Menighedslemmer (for hvem hun var som en Moder). Man har ogsaa ment, at Frue kunde være en billedlig Tiltale til selve Menigheden, hvilket er muligt, men dog mindre sandsynligt. (Langt mindre trolig er den Formodning, at det græske Ord Kyria, som betyder "Frue", her skulde være et Egennavn, altsaa Navnet paa den Kvinde, som Brevet er skrevet til.)
- ↑ d. e. fordi vi (baade jeg og I og "alle de, der kjende Sandheden") have evigt Fællesskab om Sandheden i Kristus.
- ↑ Ap. er vis paa, at "Sandheden" er den "gode Del, som aldrig skal tages fra os" (Lk. 10, 42), men "skal være med os i Evighed"; derfor udtaler han her ikke et Ønske (som i de andre Brevhilsener), men Haabets Vished om, at Guds Naade og Fred skal være med os (ham og dem).
