Denne side er blevet korrekturlæst
Johannes's tredje Brev (til Kajus).[1]
Den Ældste hilser den elskede Kajus, hvem jeg elsker i Sandhed.
Du elskede, jeg ønsker, at du i alle Dele maa have det godt og være karsk, ligesom din Sjæl har det godt. Det har været mig en stor Glæde, naar der kom Brødre, og de gave din Sandhed Vidnesbyrd, saaledes som du vandrer i Sandhed[2]. Større Glæde har jeg ikke end dette, at høre, at mine Børn vandre i Sandheden.
Du elskede, trolig gjør du, hvad du end arbejder for Brødrene, og det for fremmede[3], hvilke have givet din Kjærlighed Vidnesbyrd i Menighedens Paahør[4]; og du vil gjøre
- ↑ Indhold: Ap. hilser Kajus og udtaler sin Glæde over det gode, han har hørt om ham (V. 1-4), og opmuntrer ham til at vedblive at støtte de omrejsende Evangelister (V. 5-8). Lige det modsatte gjør Diotrefes, som for at hævde sig den første Plads tilbageviser baade disse og Apostelen selv (V. 9. 10). Anbefaling for Demetrios (V. 11. 12), og Slutningsord (V. 13-15).
- ↑ Din Sandhed, ɔ: Oprigtigheden af din Kristentro, som den viser sig i, at du vandrer i Sandhed, fører den ud i Livet (se 2 Joh. 4). Derimod er at vandre i Sandheden (V. 4) = vandre i den sande kristne Tro, "efter den Befaling, vi fik af Faderen".
- ↑ Fremmede, ɔ: tilrejsende Brødre. Af V. 6. 7 ses, at det var "Evangelister", Missionærer, som paa deres Vandringer besøgte Menigheden.
- ↑ Da de kom tilbage og fortalte Menigheden, som de vare udsendte fra, hvad de havde udrettet; se Ap. Gj. 14, 27.
