527
Judas's Brev.
Høst uden Frugt, to Gange døde, Oprykte med Rode[1], vilde Havs-Bølger, som udskumme deres egne Skjændsler[2], vildsomme Stjerner, til hvem Mulm og Mørke i Evighed er gjemt[3]. Men om disse profeterede ogsaa Enok, den syvende fra Adam, og sagde[4]: "Se, Herren kom med sine hellige Skarer i Titusendtal, for at holde Dom over alle og ramme alle de ugudelige for alle deres ugudelige Gjerninger, som de øvede, og for alle de formastelige Ord, som de talede imod ham, de ugudelige Syndere". Det er disse, som knurre og klage over deres Skjæbne, medens de dog vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler svulstige Ord, idet de vise Beundring for Personer for Fordels Skyld[5]. I derimod, I elskede, kommer de Ord i Hu, som forud ere sagte af vor Herres Jesu Kristi Apostle, at de sagde til eder: "i den sidste Tid skal der komme Spottere, som vandre efter deres egne Ugudeligheders Lyster"[6]. Det er disse, som volde Splittelser, de ere sjælelige, have ikke Aand[7]. I derimod,
- ↑ Træer, der i Høsten tabe deres Blade uden at have baaret Frugt, golde, ja fuldstændig og redningsløst døde; jfr. 2 Ped. 2, 17 Anm.
- ↑ De tumle sig i vilde Lyster og sætte en "Ære i deres Skjændsel", Fil. 3, 19; jfr. Es. 57, 20.
- ↑ Vildsomme Stjerner, ɔ: Kometer eller Stjerneskud, hvis kortvarige Skin for stedse udslukkes. (De sande troende derimod skulle "være at se som Himmellys i Verden", Fil. 2, 15). — Gjemt; se 2 Ped. 2, 17.
- ↑ Det følgende Ord findes i et "apokrylisk" Skrift, kaldet Enoks Bog, som maaske er skrevet henimod Kristi Tid. At Judas har haft et saa bestemt Ord fra mundtlig Overlevering hos Jøderne, synes lidet troligt.
- ↑ Deres Lod i Livet er dem ikke god nok, Guds Styrelse er dem aldrig tilpas, skjønt de dog, uden Hensyn til hans Vilje, leve efter deres egne Lyster. Men gjælder det at have Fordel af Mennesker (Meningsfæller), tage de Munden fuld med beundrende Smigerord, som de indflette i deres svulstige Taler; jfr. 2 Ped. 2, 18.
- ↑ Disse Ord læses i 2 Ped. 3, 3. Hvilke andre Apostles Ord (mundtlige eller skriftlige) der sigtes til, vide vi ikke; thi vel kjende vi flere lignende af Pavlus (Ap. Gj. 20, 30; 1 Tim. 4, 1. 2; 2 Tim. 3, 1-8; 4,3), men saafremt det er en jødekristelig Kreds, Judas skriver til, kan han næppe betegne Pavlus's Ord som "sagte til dem".
- ↑ De volde Splittelser, stifte Partier (2 Ped. 2, 1) ved en Tale, som klinger aandelig (ligesom Koras, 4 Mos. 16, 3), men er sjælelig, selvisk og selvklog (se 1 Kor. 2, 14. 15 Anm.; Jak. 3, 15).
