Side:Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrivter for Aar 1807 og 1808, femte Bind.djvu/346

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

56

med Gummi Vand, og naar dette er saa vidt törret, at det end­nu er klæbrigt, lægge man Pladen, hvoraf man har bortslaaet det overflödige Stöv, derpaa. Naar man har presset det vel ta­ger man Pladen af, og klæber det, medens det endnu er fug­tigt, paa Glas, saa kan man være sikker paa bestandigen at be­vare et saadant Aftryk, hvilket, naar det er lykket vel, er nöiagtigere end den bedste Tegning.

Det vil lettelig falde enhver ind at forklare denne Vedhængen mechanisk. Man vil ved förste Öjekast, forestille sig, at Stövet lettest maae falde af, der hvor det meest har sammendyn­get sig; Men denne Mening vilde ikke stemme med Forsögene, Naar man har giort Forsögene med Sand som har været meget tyndt paaströet, saa hæfter det næsten alt ved Klanglinien, og det med en Fasthed, som ikke kan andet end opvække Opmærk­somhed. Naar man har foretaget Forsöget med Hexemeel, og fortsætter Strygningen, indtil Klangfiguren er kommen inden meget snævre Grændser, saa har Stövet ogsaa udbredt sig over de hvi­lende Linier, efterdi det saa stærkt var blevet opdynget ved deres Kant. Naar man nu slaaer dette af, saa blottes de hvi­lende Linier gandske for Stöv, medens de egentlige Stövlinier beholde det meste af deres tilbage. Her er det rigtig nok Til­fældet, at Stövet falder af de Steder som ere stærkest belagte dermed; men naar man forsöger at slaae Stövet af en saadan Fi­gur, strax efter förste Strög, da det indsluttede Rum i Klang­figuren aldeles ikke er belagt med tykkere Stöv, end för Ströget, falder Stövet dog meget fuldkomnere af det indsluttede Rum end