106
deres Nærhed. Det barmhjertige Væsen, som de skyldte, at de endnu vare i Live, havde sikkert ikke haft i sin Magt at gøre mere for dem. —
Sir Elphiston spurgte sig selv, om det ikke muligvis skulde være den samme gaadefulde Lygtemand, der havde ført dem til det Sted, hvor de ulykkelige laa.
Hvorledes det end forholdt sig dermed, var Ingeniøren, Simon, Mary og Harry Ford nu reddede. Ad den snævre Aabning, gennem hvilken Bæreren af hint Lys aabenbart havde villet vise Sir Elphiston og hans Ledsagere Vej, begav nu alle sig tilbage til Hytten.
At John Starr og hans Ledsagere ikke havde været i Stand til igen at finde den ved Dynamitpatronen sprængte Udgang, havde sin Grund i, at den var bleven lukket ved Hjælp af Klippestykker, som man havde dynget oven paa hverandre, og hvilke de i Mørket ikke havde kunnet skaffe til Side.
Medens de altsaa undersøgte den store Hule i det indre, havde en fjendtlig Haand med velovervejet Hensigt afbrudt enhver Forbindelse mellem Gammel- og Ny-Aberfoyle.
