Side:Det sorte Indien.djvu/111

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

107

Trettende Kapitel.


Kul-Byen.

Tre Aar efter disse Tildragelser anbefalede enhver Rejsehaandbog de talrige Turister, der gæstede Grevskabet Stirling, at aflægge et længere Besøg i Ny-Aberfoyle's Kulværker, som det nok var værd at se.

Der var ikke mange Bjærgværker i Verden, der frembød saa mange Mærkværdigheder som dette.

Desuden var der truffet Foranstaltninger til uden Fare eller Besvær at befordre de besøgende ned til Bunden af Gruben, femten hundrede Fod under Jorden.

Halvanden Mil herfra, i den sydvestlige Del af Callander, førte en jævnt skraanende, bred Tunnel, der ved Indgangen var prydet med smaa Taarne, Tinder og andre Udsmykninger, ned til den mærkelige underjordiske Hule.

Vogne, der sattes i Bevægelse ved Vandkraft, rullede uophørligt frem og tilbage ad Dobbeltsporene og holdt saaledes den underjordiske Landsby, der bar Navnet »Coal-City« (Kulstaden), i stadigt Samkvem med Verden oven over.

Naar den besøgende har naaet Coal-City, befinder han sig i en Verden, hvor Elektriciteten spiller en højst vigtig Rolle, idet næsten hele Forbruget af Lys og Varme frembringes ved Hjælp af den.

De talrige, lodrette Skakter, der sætte Gruben i Forbindelse med Dagslyset, vilde langtfra være tilstrækkelige