120
der fulgte aldeles som planlagt efter hinanden. Det anonyme Brev, som modsagde det, min Fader havde afsendt, beviser for det første, at en eller anden maa have haft Kundskab om vort Forehavende og har gjort sig Umage for at forstyrre det. Hr. Starr tog alligevel til Dochart-Gruben for at besøge os. Næppe har jeg ført ham et Stykke ind i den, før en vældig Sten bliver slynget efter os, og Yarow-Skakten bliver ved Afbrydelsen af Stigerne aflukket fra enhver Forbindelse med Oververdenen. Vore Undersøgelser begynder. Et Eksperiment, som skulde tjene til at paavise Tilstedeværelsen af et større Kullag, blev umuliggjort ved Tilstoppelsen af Revnerne i Skiferstenen. Ikke desto mindre lykkes det tilsidst at fuldføre dette Eksperiment og bevise, at der virkelig var et Kullag. Laget er nu fundet. Vi vender tilbage; da opstaar der pludselig en heftig Bevægelse i Luften, vor Lampe bliver slaaet i Stykker, rundt om os bliver det bælgmørkt. Desuagtet lykkes det os at holde den rigtige Vej: saa er Udgangen forsvunden, Hullet, hvorigennem vi var kommen ind i Gruben, var lukket. Vi var indespærrede! — Naa, Jack, ser du i alt dette ikke en ondskabsfuld Hensigt? Det er utvivlsomt, at et Væsen, som vi ganske vist endnu ikke har opdaget, men som paa ingen Maade er overnaturligt, har holdt sig skjult hernede. Af en eller anden uforklarlig Grund søgte det at forhindre vor videre Fremtrængen i Gruben. Dengang var det her i Gruben!… En Anelse siger mig, at det endnu ikke er forsvundet, men sandsynligvis pønser paa et eller andet frygteligt. — Men om det saa skulde koste mit Liv, maa jeg se at trænge til Bunds i denne Sag!«
