135
Byer og Lande? kendte hun maaske slet ikke noget til Himmelrummet med dets utallige Kloder? Derom kunde man intet vide, før den Tid kom, da hun forstod adskillige Ord, der endnu vare hende ubekendte.
Løsningen af det Spørgsmaal, om Nelly havde levet alene i Ny-Aberfoyle's Dybder, maatte Ingeniøren opgive. Enhver Hentydning i den Retning opfyldte hende med Forfærdelse. Enten kunde eller vilde Nelly ikke svare derpaa; men i ethvert Tilfælde var her endnu en Hemmelighed at afsløre.
»Vil du blive hos os — eller vil du hellere vende tilbage dertil, hvor du før var?« havde Ingeniøren spurgt hende.
Paa den første Del af dette Spørgsmaal raabte hun hurtig: »Ja, ja!« og den anden Del besvarede hun kun med et ængsteligt Blik.
Ligeoverfor denne Ordknaphed maatte John Starr, Simon Ford og Harry paany komme tilbage til deres tidligere Anelser. De kunde ikke glemme de mærkelige Tildragelser, der hændte dem i Kulgruben paa den Tid, da de opdagede Ny-Aberfoyle. Skønt der nu i tre Aar ikke var forefaldet nogen Begivenhed af den Art, ventede de sig dog bestandig en Gentagelse af Angrebene fra deres usynlige Fjende. De besluttede sig til at undersøge den hemmelighedsfulde Skakt nøjere og udførte det ogsaa, velbevæbnede og i større Antal. Men dette ledede ikke til noget mistænkeligt Spor. Skakten stod i Forbindelse med de underste, dybest liggende Etager i det Virvar af Gange og Huler, der gennemkrydsede det mægtige Kullag i alle mulige Retninger.
John Starr, Simon og Harry talte gentagne Gange
