173
»For at spare Hampereb,« forklarede John Starr. Imod Nord blev Søen smallere og smallere, idet Bjergene nærmede sig mere og mere til hinanden. Endelig forenede begge Bredderne sig, og »Sinclair« lagde bi ved Inversnaid.
Medens Frokosten blev tillavet, besøgte Nelly og hendes Ledsagere en Bjergstrøm, der i Nærheden af Landingsstedet fra en betydelig Højde styrtede sig ned i Søen. Over Bjergstrømmen førte en vaklende Bro, der var halvt indhyllet i Vandstøv. Herfra havde man Udsigt over en stor Del af Lomondsøen, paa hvilken den bortsejlende »Sinclair« nu kun viste sig som et lille sort Punkt.
Efter Frokosten vilde man begive sig hen til Katrinesøen. Flere Vogne stod til de rejsendes Disposition og frembød alle de Bekvemmeligheder, som udmærke de skotske Køretøjer.
Harry skaffede, saaledes som det var Skik og Brug, først Nelly en Plads paa Forsædet; derpaa tog han og hans Ledsagere Plads ved Siden af hende. En strunk Kusk i rødt Liberi greb Firspandstøjlerne i venstre Haand, og man begyndte nu Farten op ad Bjerget, følgende den omtalte Strøms bugtede Løb.
Vejen gik stejlt opad. Efterhaanden som den blev stejlere, syntes de omkringliggende Bjergtoppe at forandre Udseende. Det var, som om Bjergkæden hensides Søen voksede. Til venstre ragede Ben-Lomond op mod Himlen, saa de stejle Skraaninger paa Bjergets Nordside ret kunde tages i Øjesyn af de rejsende.
Det mellem Lomond- og Katrinesøen liggende Landskab havde en udpræget vild Karakter. Dalen, gennem
