Side:Det sorte Indien.djvu/188

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

184

Tiden ikke formaar at udslukke. Gaa saa langt tilbage i eders Liv, som det er eder muligt at erindre. Alt det, der foregaar her, maa være Resultatet af et rasende og dog roligt og taalmodigt ventende Afsind. Det er nødvendigt, at I tager eders Hukommelse saa meget fangen, som det er muligt!«

Simon Ford tøvede længe med Svaret. Det var tydeligt, at den ærværdige gamle Formand i Tankerne gennemgik hele sin Fortid, før han afgav en Erklæring.

Endelig løftede han Hovedet og sagde:

»Nej, saa sandt jeg lever, hverken Mary eller jeg har nogensinde haft noget udestaaende med nogen. Jeg tror ikke, vi kan have nogen Fjende, nej ikke en eneste!«

»Gid Nelly dog blot engang vilde tale!« udbrød Ingeniøren.

»Hr. Starr, og du, Fader,« svarede Harry, »jeg beder Dem, lad os endnu blot i nogen Tid holde vore Undersøgelser og Samtaler om dette Emne for os selv. Spørg endnu ikke min stakkels Nelly! Jeg har mærket, at hun er forpint og opfyldt af Angest. Det er min faste Overbevisning, at hun i sit Hjertes Inderste bærer paa en Hemmelighed, som det koster hende den største Møje og som det piner hende i højeste Grad at bevare. Naar hun tier, er det enten, fordi hun slet ikke har noget at sige, eller fordi hun anser det for sin Pligt ikke at tale! Vi har sandelig ingen Grund til at tvivle om hendes Kærlighed til os, til os alle! Dersom hun senere meddeler mig, hvad hun hidtil har fortiet for os, lover jeg øjeblikkelig at underrette Dem derom.«

»Lad saa være, Harry, svarede Ingeniøren, »og dog