186
Rygtet om Harry Fords og Nellys Forlovelse udbredte sig snart over hele den underjordiske By og vakte stor Opsigt. De hjerteligste Lykønskninger strømmede uophørlig ind til dem. Jack Ryan var ikke den sidste Gratulant. Man overraskede ham endog i paa ensomme Steder at indstudere alle sine bedste Sange til den forestaaende Fest, hvori hele Coal-Citys Befolkning skulde tage Del.
Men i Løbet af denne sidste Maaned inden Brylluppet var Ny-Aberfoyle mere hjemsøgt af Ulykker end nogensinde før. Man skulde næsten tro, at Nellys og Harrys forestaaende Forbindelse fremkaldte den ene Katastrofe efter den anden. Det var navnlig Arbejderne nede i Dybet, der bleve ramte af disse Uheld, — og stedse uden at det var muligt at angive den egentlige Grund til dem.
Saaledes fortærede en Ildebrand Træværket i et dybere liggende Galleri, ved hvilken Lejlighed man fandt Brandstifterens Lampe. Det var kun med den største Livsfare, at det lykkedes Harry og hans Kammerater at undertrykke Ilden, som stærkt truede med at angribe hele Kulaaren; at man blev Herre over denne farlige Situation, skyldtes væsentlig Benyttelsen af de saakaldte »Extinkteurer«, Beholdere, der vare fyldte med overordenlig stærkt kulsyreholdigt Vand.
En anden Gang styrtede pludselig alt Tømmerværket i en af Skakterne sammen, ved hvilken Lejlighed det lykkedes John Starr at bevise, at atter en eller anden Skurk maatte have været paa Spil. Harry, der selv ledede Arbejdet paa dette Sted, blev begravet under de nedstyrtende Bjælker og undgik kun ved et rent Vidunder Døden.
Nogle Dage senere stødte et Vogntog, paa hvilket
