44
til at befrygte Kulgaseksplosioner i en Grube, hvor der ikke mere fandtes Kul.
»Ja, man kan aldrig være for forsigtig.«
»Vil De ikke ogsaa have, kære Simon, at jeg skal trække i Bjergmandstøjet?«
»Ikke endnu Hr. Ingeniør, ikke endnu!« svarede den gamle Værkfører, i hvis Øjne der med ét kom en ejendommelig Glans.
Harry kom nu med Sikkerhedslamperne. Han rakte Ingeniøren en, gav sin Fader den anden og beholdt selv den tredje i venstre Haand, medens han i den højre tog en lang Stok.
»Farvel, lille Mutter,« sagde Simon og kyssede sin Kone, »hav nu noget godt til os, naar vi kommer tilbage; vi bliver nok dygtig sultne.«
»Farvel, Mo'r,« sagde Harry og omfavnede hende.
»Nu af Sted!« raabte Simon Ford, idet han greb en svær Spidshakke, der laa ved Siden af Døren.
»Ja, af Sted!« gentog Ingeniøren. »Paa Gensyn, Mary!«
»Gud være med eder!« sagde den gamle Skotlænderinde, der længe blev staaende i Hyttens Dør for at stirre efter dem.
Sjette Kapitel.
Nogle forunderlige Tildragelser.
Det er en bekendt Sag, at der i Skotland hersker megen Overtro. I mange Egne holde Bønderne af at
