Side:Det sorte Indien.djvu/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

83

Denne Plan vilde han uden Tvivl ogsaa have udført, hvis der ikke i den mellemliggende Nat var indtruffet noget, som nær havde kostet ham Livet. —

Den lille Søstad Irvine, der tæller omtrent syv Tusind Indbyggere, ligger tæt ved Mundingen af Clyde ved en skarpt indskaaren Bugt paa den skotske Kyst. Havnen, der ligger godt beskyttet mod Vinden fra Havet, er forsynet med et mægtigt Fyrtaarn, saa at en kyndig Sømand altid kan finde sig til Rette i Farvandet der omkring. Skibbrud ere da ogsaa meget sjældne paa denne Kyst.

Naar en By har en vis historisk Fortid, kan man være sikker paa, at den ogsaa har nogle Ruiner af en eller anden gammel Borg.

I Skotland er det en almindelig Folketro, at alle Ruiner ere beboede af Spøgelser.

De ældste og tillige de berømteste Ruiner paa denne Kyststrækning vare paa denne Tid Ruinerne af et Slot, som bærer Navnet Dundonald-Castle.

Dette Slot havde i mange Aarhundreder staaet ubeboet og tomt og tjente nu — ifølge gammel Overtro — kun som Tilflugtssted for Aander og Spøgelser. Ingen Skotte besøgte nogensinde den høje Klippe, hvorpaa Slottet laa derude ved Havet. Af og til faldt vel en rejsende paa at ville tage de gamle Slotsruiner i Øjesyn paa nært Hold, men han maatte da se at finde Vej derud alene: ingen af Irvines Indbyggere vilde indlade sig paa at føre ham derhen. Dette skyldtes navnlig Fortællingerne om visse »Ild-Hekse«, som efter Sigende skulde gøre Slottet usikkert.

De mest overtroiske, deriblandt Jack Ryan, paastod