101
LOVEN.
"Ingen kan undslippe," sagde Dyrefolkene og skottede stjaalent til hverandre.
"Ingen, ingen," sagde Abe-Manden. "Ingen kan undslippe. Hør blot! Jeg gjorde en Gang noget, noget Galt. Jeg pludrede, pludrede og talte ikke. Ingen kunde forstaa mig. Jeg blev brændt, fik et Brændemærke i Haanden. Han er stor, han er god!"
"Ingen kan undslippe," sagde det graa Væsen i Krogen.
"Ingen kan undslippe," sagde Dyrefolkene og skævede til hverandre.
"Enhver har Lyst til noget, som er ondt," vedblev den graa Lovsigemand. "Hvad du har Lyst til, ved vi ikke, men vi faar det nok at vide. Somme har Lyst til at forfølge, hvad der bevæger sig, til at ligge paa Lur og luske om og vente og springe frem, til at dræbe og bide, bide dybt og kraftigt og drikke Blodet .... Det er ondt. "Ikke jage andre Mennesker; det er Loven. Er vi ikke Mennesker? Ikke æde Kød eller Fisk; det er Loven. Er vi ikke Mennesker?""
"Ingen kan undslippe," sagde et Spættet Væsen, som stod i Døren.
"Enhver har Lyst til noget, som er ondt," sagde den graa Lovsigemand. "Somme har Lyst
